Hvad mener Mette F.?
Debat Ballerups socialdemokratiske borgmester Jesper Würtzen har sidste måned udtalt, at der nu bør ske forbedringer på dagpenge-området, da alt for mange ledige er faldet ud af systemet.

De fleste vælgere mener, at der her brug for hurtigere genoptjening af dagpengeretten og forlængelse af dagpengeperioden.

Det har fået populisterne i Dansk Folkeparti til at melde ud at de gerne vil medvirke til midlertidige forbedringer. Men kan Enhedslisten trække SF og Socialdemokraterne til at give sig i finanslovsforhandlingerne?

Socialdemokraterne er delte, et flertal i socialdemokraterne folketingsgruppe vil gerne forbedringer, men bankes på plads af Helle Thorning og Corydon.

Dagpengespørgsmålet der er det centrale: Det er VK-regeringens og erhvervslivets 10-årige spekulationspolitik, der er årsag til problemerne. VK-regeringen formøblede et statsoverskud ved skattelettelser til erhvervslivet og de rige, hvilket kun førte til opsparing og ingen beskæftigelse.

Flere penge i lønmodtagernes lommer fører derimod til højere produktion og bedre beskæftigelse. Hvad siger fagbevægelsen og det socialdemokratiske bagland?

Spørg Mette Frederiksen om de ledige snart har lidt nok og betalt regningen for liberal økonomisk politik? Eller foretrækker Mette F. at vente med at bruge dagpengespørgsmålet til en kommende valgkamp og lukke øjnene for at op mod 60.000 snart er røget ud af dagpengesystemet?

De socialdemokratiske lappeløsninger har ikke virket og slet ikke den nye kontanthjælpsreform, som har resulteret i flere fattige og hjemløse. En lavere kontanthjælp får ikke de arbejdsparate kontanthjælpsmodtagere ud på arbejdsmarkedet, hvis der ikke er jobs til dem?

Det burde være logik at når man får kontanthjælp, er det jo fordi, man enten ikke er forsikret eller faldet ud af dagpengesystemet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *