Hjælp til de ledige
Debat Det er med stor undren, at jeg læser Enhedslistens krav forud for budgetforhandlingerne i kommunen.

Således udtaler Mette Hedegaard ifølge Ballerup Bladet, at kommunen skal gøre noget for at hjælpe de mennesker, der falder ud af dagpengesystemet.

Lad mig gøre opmærksom på, at dagpengereformen er vedtaget af et flertal af Folketinget og kommunen skal som offentlig myndighed administrere efter disse regler.

Det er altså ikke en opgave for kommunen at kompensere borgerne i forhold til statslig lovgivning, så jeg har svært ved at se, hvad det er, kommunen kan gøre i den givne situation.

Det lyder næsten som om, at Enhedslisten opfordrer til, at Ballerup Kommune skal udvise civil ulydighed og administrere efter vores egne regler. Det kan vi selvfølgelig ikke være med til.

Det vigtigste vi kan gøre er at skabe vækst og arbejdspladser, så de berørte borgere kan få et job og dermed forsørge sig selv. Dette bidrager Det Konservative Folkeparti gerne til.

Som vi netop har set i DI’s undersøgelse om kommunens erhvervsklima, er der plads til forbedring. Vi vil gerne se på, hvordan vi skaber de bedst mulige rammer for vores erhvervsliv og dermed sikrer flere private arbejdspladser. Det er det bedste, vi kan gøre for at hjælpe de ledige.


style="display:block; text-align:center;"
data-ad-layout="in-article"
data-ad-format="fluid"
data-ad-client="ca-pub-4143867402765586"
data-ad-slot="4405148409">

3 kommentarer om “Hjælp til de ledige”

  1. jørgen flyr siger:

    Intet – absolut intet af det Karsten skriver er en hjælp til de ledige.

    Jeg kan dokumentere at det vil være en større hjælp til de ledige hvis De konservative drejer nøglen om og lukker ned.

    Og af tidligere debat med De konservative har jeg ikke fået indtryk af ansvarlighed for Danmarks økonomiske nedtur, filantropiske bankpakker og skattenedsættelser for de rige, og til andre nedskæringer i milliard-klassen samt en regning sendt især til de ledige.

    Så når Karsten snakker om forbedrede rammer til erhvervslivet er det svært at få øje på effekten af De konservatives politik i forhold til øget beskæftigelse. I stedet har de Konservative støttet flytning af arbejdspladser til udlandet med statsstøtte og kreditter.

    Stop hykleriet, tag ansvar og stop det snik snak.

  2. Per Mortensen siger:

    Jeg har stor sympati, for Enhedslistens foreslag at hjælpe de udfaldstruede dagpenge modtagere.
    Her til budget forhandlingerne.
    Jeg mener vi skal hjælpe der vi kan.
    Det er trods alt en lov Venstre – DF – Konservative.
    Lavdede på blanding af dumme bøder, til A-kasse medlemmer og deres organisationer.
    DF værk.
    Og på fusk, tusk, sjusk og lusk leveret af Venstre toppen. De brugte forkerte tal regnede faktisk 90 % forkert.
    Og nu når tallene viser sig at være forkerte, forholder de Radikale Venstre sig, som et overklasse parti. Der ikke ved hvad der sker, når mennesker står i slutningen af et langt arbejdeslivs, står uden mønter og håb. ( Der er også andre aldersgrupper der er ramt af denne uredtfærdigheder )
    Trækker man på skulderen. Og henviser til en kommision.
    Det Anstændige ville være at man rullede VKOs dagpenge sjask tilbage.
    Og så Lavdede en gennemarbejdet dagpengelov, når dagpenge kommision kom med deres anbefalinger.

  3. jørgen flyr siger:

    Vi har desværre set at socialdemokraterne ikke vil kæmpe for forbedringer af dagpengesystemet eller arbejde for et velfærdssamfund vi kan være bekendt? Der er blevet strammet og skåret overalt, og flere og flere er blevet nedbrudte, udstødte, syge og fattige. Alene omfanget af husvilde unge er steget med 80% under denne regering. Det er ingen trøst at det ville have været værre under en VKO-ledet EU-regering.

    Per som du sikkert ved, bliver der ikke bliver mulighed for at rette skævhederne op i dagpengesystemet med det kommissorium regeringen har lavet, fordi ændringer samlet set ikke må blive dyrere, end det er med nuværende regler.

    Det kommissorium er derfor “fis i en hornlygte” som de ledige ikke kan bruge til at betale regninger med, men som alene har til formål at aflede debatten og svække kravene om forbedringer her og nu.

    Jeg er 100 % enig med dig i i at dagpengereglerne skal rulles tilbage. Men det kræver at fagbevægelsen og socialdemokraterne vågner op og støtter kravet helhjertet, både før og efter jul, og før og efter 1. maj-talerne. Jeg kan læse at du har hjertet på rette sted, men der er brug for initiativ og handling til at gå en anden vej.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *