Borgmesterens budgettale
Jesper-Würtzen-121.jpg
Budget Læs her, hvad borgmester Jesper Würtzen sagde, da næste års budget blev vedtaget.

Ballerup er kommet ud på den anden side af nogle hårde krise- og spareår og er nu klar til år med balance og nye tiltag. Men der skal fortsat være en stram økonomisk styring.

Det var nogle af overskrifterne i borgmester Jesper Würtzens forelæggelsestale ved andenbehandlingen af budgettet for 2014

Læs borgmesterens budgettale nedenfor:

»Danmark er ramt af krisen – og krisen har som be-kendt også været nået til Ballerup.

Derfor har vi de sidste tre år vedtaget at gennemføre besparelser for næsten 350 mio. (ca. 11 % af bud-gettet).

Det er rigtigt mange penge – og de mange besparelser har ikke kunnet undgå at påvirke borgerne og medarbejderne i kommunen.

Det er aldrig sjovt at reducere – slet ikke på service – men det har været nødvendigt at få indtægter og udgifter til at hænge sammen.

Men de mange besparelser har virket, og de har betydet, at der er kommet en bedre balance i udgifter-ne efter nedgangen i indtægter fra borgere og virksomheder som følge af krisen.

Det er derfor med stor glæde, at jeg i dag præsenterer et budget uden yderligere besparelser.

Det er et budget, der opfylder pejlemærkerne i den økonomiske strategi.

Og det glæder mig meget, at det er et budget, som alle partier her i salen står bag.

Folkeskolereformen

Det budget vi her præsenterer, peger både fremad med investeringer i fremtiden og det skaber forbedringer her og nu.

Der er fokus på velfærd for borgerne, på uddannelse og udvikling på vækst i erhvervslivet og på beskæftigelse.

Budgettet indeholder også finansieringen af folkeskolereformen, der som bekendt træder i kraft 1. august næste år.

Der vil ske en radikal ændring af folkeskolen, som vi kender den i dag.

Vi vil se en folkeskole, hvor der er et anderledes fokus på elevernes læring og trivsel – og på at bryde den negative sociale arv.

Det betyder en omlægning af arbejdet i skolen, og det betyder en omfordeling af nogle af de resurser vi i dag bruger i BFO og Klubber, som altså flyttes til skolen.

Kommunalbestyrelsen er enige om at give folkeskolereformen en ekstra hånd med på vejen, ved at vi investerer 6 mio. kr. om året til holddannelse, hvor der enten kan være to voksne til stede i timerne

eller klasserne kan deles på årgangen, på tværs af årgange – eller hvordan det vurderes mest hensigtsmæssigt i forhold til de overordnede mål.

Dermed er der også mulighed for at gøre en ekstra-ordinær indsats med at løfte folkeskolereformen – og for at give en ekstra hånd til vores egen kom-munale skoleudviklingsvision: ”Skole med Vilje”.

Andre områder

I vores vuggestuer og børnehaver giver vi mulighed for at øge åbningstiden i institutionerne til glæde for børnefamilier.

Ligesom vi arbejder videre med projektet om ”Fremtidens daginstitution” – i lyset af ambitionen om et samlet udviklingsforløb fra 0-25 år.

På ældreområdet tilfører vi ekstra resurser til plejecentrene – herunder en styrket indsats omkring rengøring.

Vi støtter op om mulighederne for at borgerne kan mødes i fællesskaber i kommunens lokaler

Og vi laver et forsøg med servicebus til Måløv

Vi opprioriterer erhvervsfremmeindsatsen, og vi laver en tættere kobling mellem virksomhedernes be-hov for arbejdskraft – og med de ledige borgeres ønsker og behov for opkvalificering

Finansieringen i den politiske aftale finder vi ved – at omprioritere inden for administrationen, ved at reducere økonomiudvalgets udviklingspulje samt ved at reducere risikoen omkring, hvad der kan overføres mellem budgetårene, idet overførselsadgangen (for institutioner mv.) fra 2014 og frem ned-sættes fra 5 til 4 pct.

Stram økonomisk styring

Selvom budgetforslaget opfylder pejlemærkerne i den økonomiske strategi, så kræves der fortsat stram økonomisk styring på drift og anlæg.

I forhold til førstebehandlingen er der sket nogle få ændringer i budgetforslaget.

I forslaget er der indarbejdet et nyt skøn for udskrivningsgrundlaget fra ministeriet, der reducerer kommunens indtægter.

Herudover blev tildelingen af midler til omstillingen af folkeskolereformen også mindre end først udmeldt af KL.

I modsat retning er der indarbejdet nye prognoser for tjenestemandspensioner og lønpuljer, der reduce-rer udgiften til de to poster.

Herudover er indarbejdet mindre omplaceringer, bl.a. er sundhedspuljen budgetmæssigt placeret på sundhedsområdet, og virkninger af lov- og cirkulæreprogrammet er indarbejdet.

Netto giver det hele en forbedringer på ca. 1 mio. om året.

Endvidere er låneadgangen af Kvalitetsfondsmidler på små 25 mio. kr. i 2014 brugt til at nedbringe kommunens deponeringsforpligtigelsen, med følgende forbedring af likviditeten.

Budgettet indeholder også en ekstraordinær nedbringelse af gælden med 5 mio. kr.

De samlede nettodriftsudgifter i budgettet er på ca. 3,2 mia. kr., mens de samlede skatteindtægter løber op i 2,8 mia. kr.

Hertil er der yderligere indtægter fra tilskud og udligning på ca. 0,7 mia. kr.

Der er nettorenteudgifter på 11 mio. kr. – og hermed så ender vi til næste år med et overskud på de lø-bende poster på 214 mio. kr.

Nye investeringer

I 2014 vil der blive brugt omkring 134 mio. kr. på anlægsinvesteringer.

Modregnes en række forventede salgsindtægter vil det samlede nettoanlægsbudget være på ca. 73 mio. kr.

Heri indgår de anlægsinvesteringer, der blev aftalt i den politiske aftale, som jeg vil vende tilbage til om lidt.

Når man medtager låneoptagelse, afdrag på lån og øvrige balanceforskydninger vil kassebeholdningen blive forbedret med 85 mio. kr. i løbet af 2014.

Så ved udgangen af 2014 forventer vi at have en kassebeholdning på mere end 223 mio. kr.

I de følgende år opbygges likviditeten yderligere og ved udgangen af 2017 forventer vi altså en kassebe-holdning på 337 mio. kr.

Det kan lyde af meget, MEN vi har jo som bekendt fået nogle ekstraordinære indtægter på 185 mio. kr. i selskabsskat, som vi kan risikere at skulle betale til-bage – helt eller delvist.

I kan se, at vi i værste fald regner med skulle betale dem tilbage med 54 mio. i 2015, yderligere 54 mio. i 2016 og det sidste i 2017.

Og hvis vi fratrækker alle de 185 mio. fra, så ender likviditeten i 2017 med at være 152 mio. Hvilket bestemt er tilfredsstillende.

Som nævnt før afdrager vi ekstraordinært 5 mio. på vores gæld i 2014, hvortil kan lægges et yderligere afdrag på 15 mio. af den langfristede gæld.

I alt 20 mio. afdrager vi i 2014.

I hele overslagsperioden afdrager vi godt 80. mio., hvortil kan lægges den eventuelle tilbagebetaling vedr. skattesagerne på 185 mio., som vi også har som en ”eventuel” skyldner-post.

Og regner man på den måde, vil det altså være en lille kvart milliard vi reducerer vores forpligtelser i budgetperioden.

Servicerammen

I forhold til servicerammen så viser KLs seneste op-gørelse, at kommunerne vil overskride rammen med knap 300 mio. kr. En konsekvens heraf kan blive, at bloktilskuddet reduceres.

KL har dog iværksat et arbejde med at nedbringe denne overskridelse i samarbejde med kommunerne, og administrationen bidrager hertil og følger udvik-lingen tæt.

Til gengæld tyder KLs seneste opgørelse af anlægsrammen på, at kommunerne ved fælles hjælp har nedbragt investeringsniveauet, således at vi tæt på at overholde den samlede ramme, og ikke som tidligere udmeldt vil overskride rammen med næsten 1 mia. kr.

Vores eget budgetforslag bidrager hertil, idet den po-litiske anlægspulje i 2014 er ca. 10 mio. kr. lavere end forudsat ved førstebehandlingen.

Den politiske aftale

Jeg vil kort vende tilbage til den politiske aftale, som samtlige partier i Kommunalbestyrelse bakker op om.

Det, synes jeg, er glædeligt, for det viser, at vi her i kommunalbestyrelsen står sammen om en ansvarlig økonomistyring, der også rummer plads til omprioriteringer og til forbedringer.

I den politiske aftale har vi, som aftalt i den økonomiske strategi, benyttet de ekstraordinære indtægter – som vi i 2014 har modtaget fra selskabsskat og ekstraordinære balancetilskud – i alt 73 mio.

Disse penge bruger til at styrke kommunekassen, nedbringe gælden samt en række anlægsinvesteringer.

Jeg vil ikke gennemgå hele aftalen nu, men fremhæve enkelte af de aftalte anlægsinvesteringer, som er vist på denne planche.

Med aftalen investerer vi i en fast årligt pulje til forskønnelse af byens fællesarealer, og til en forbedringer af trafiksikkerhed og sænkning af støj.

Vi får et stærkere samarbejde med erhvervslivet om vækst og beskæftigelse – og vi forbedrer infrastrukturen.

Der er som nævnt prioriteret driftsmidler til at styrke skolerne i forhold til folkeskolereformen.

Hertil er der anlægsmidler, til skolemodernisering, til investeringer i IT, og til at indrette medarbejderar-bejdspladser på skolerne i forbindelse med de æn-drede arbejdstidsregler for lærere.

Jeg skal i øvrigt henvise interesserede til selv at læse den fulde aftaletekst, som snarest vil kunne læses på ballerup.dk.

Afsluttende bemærkninger

Her til sidst vil gerne sige, at jeg synes, at vi står med et forslag til flerårsbudget for 2014–2017, der hænger rigtig godt sammen.

Med det foreliggende budgetforslag, sikrer vi, at pejlemærkerne i den økonomiske strategi opfyldes.

Herved fortsætter vi opbygningen af en robust økonomi og kan bedre modstå tilfældige udsving i ind-tægter og udgifter.

Jeg er meget glad for, at alle Kommunalbestyrelsens partier står sammen om en god og perspektivrig politisk aftale til gavn for kommunens borgere.«

Af Jesper Würtzen, borgmester (S), Ballerup Kommune

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *