Politisk nej til at droppe hygiejneregler
Vandhane-COLOURBOX5584246-2-scaled.jpg

open water tap with running water in spa salon

Hyppig håndvask og regler om hvad man må have på fingre og hænder, når man arbejder i institutioner er gode nok. Det mener formanden for børne- og skoleudvalget, der mener, at politikerne bør respekter de indgåede aftaler på arbejdsmarkedet. Foto: Colourbox.
Politik Venstres og Enhedslistens forslag om at droppe hygiejnereglerne i institutionerne blev stemt ned politisk. Også ’vennerne’ stemte imod.

I sidste uge skrev Ballerup Bladet om de nye hygiejneregler, der er forhandlet på plads mellem forvaltningen og fagforbundene i institutionerne og som betyder, at man lemper hygiejnereglerne, men bibeholder en del af dem. Det faldt Venstre og Enhedslisten for brystet, og de fremsatte derfor et ændringsforslag der skulle afskaffe reglerne.

Unde debatten i kommunalbestyrelsessalen kaldte Kåre Harder Olesen blandt det sagen for aftalebrud, da han mente, at gruppeformændene havde aftalt, at man skulle disktre sagen politisk igen og han kaldte det desuden en sygeliggørelse af raske børn.

Udvalgsformand Peter Als (A) fastholder, at det er en god aftale, som man ikke vil blande sig i og mandag aften vendte et flertal af alle partier, undtaget V og Ø, så tommelen nedad for ændringsforslaget.

Dermed stemte også ‘vennerne’ i Konservative og Dansk Folkeparti, der ellers havde stemt for ændringsforslaget i økonomiudvalget også imod, idet de mente at være blevet overbevist om, at man ikke politisk ville blande sig i en aftale indgået mellem parterne på arbejdsmarkedet.

En ny aftale
”Forvaltningen har en ret og en pligt til at indgå aftaler med de faglige organisationer og det har man gjort her. Det har været drøftet i de faglige udvalg og jeg synes faktisk ikke, at vi som politikere skal blande os i det. Hvis man fra pædagogernes side er utilfreds med aftalen og det er fair nok, så skal man forhandle en ny aftale,” siger Peter Als, som personligt ikke har nogen følelser for, hvor mange ringe eller armbånd, man må have på.
”Sundhedsstyrelsens anbefalinger om hygiejne har været der i mange år. Man havde en udgave i 2013, som blev fornyet i 2019, så det handler ikke bare om corona, men generelt om smittebegrænsning i institutionerne. Der er mange forældre, der er pressede, hvis de skal blive hjemme fra arbejde for at passe syge børn, så jeg synes faktisk, at det er ganske fornuftigt, at man forsøger at afhjælpe det, samt sygefraværet blandt personalet,” siger Peter Als.
Han mener personligt, at det er en god aftale, der endda er lempet i forhold til Sundhedsstyrelsens anbefalinger og understreger, at det som kommunalbestyrelsen skal stemme om, er Ø og V’s ændringsforslag om at droppe reglerne og altså ikke reglerne i sig selv.

Trods hårde ord, står det nu fast, at hygiejnereglerne i institutioner står ved magt, uden politisk behandling i udvalget.
Det har ikke været muligt at få en kommentar fra BUPL om sagen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *