Kunst og kultur i gadebilledet
Debat Storm P mente, at kunst er det, man ikke kan. Hvis man kunne, var det jo ingen kunst.

En anden mener, at rå definition af kunst er, hvis en kunstner siger, det er kunst, så er det kunst.

En tredje, at det er befriende udtryksformer, som inspirerer fantasien og det legende barn i os selv.

Jeg er bare glad for, at vi her i kommunen prioriterer kunst og kultur, fordi det er interessant, at det er umuligt at definere, hvad kunst og kultur er…

Måske det beriger os personligt på et højere plan, fordi man kan se og mærke, at der sker noget magisk, når man er der?

Man kan være for og imod kunst og kultur, men sikkert er det, at det koster.

Derfor er det super vigtigt, at vi har en kunstpulje, som kan finansiere et forslag om etablering af en kunstsamling af kunstnere med tilknytning til Ballerup kommune.

Vi ønsker, at kunst og kulturoplevelser skal være tilgængelige for alle.

Vi vil flytte kunst og kultur ud i det frie og vi vil afsøge muligheden for etablering af et område til en skulpturpark, hvor kunstnerne gratis kan udstille deres værker.

Jeg synes Ballerup Kommune er fantastisk spændende at bevæge sig i, fordi vi altid har investeret i kunst og kultur.

Det skal vi blive ved med, fordi det er cool at kunne komme så tæt på vores lokale kunstnere

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *