Hver stemme tæller
Debat Lige nu er der gang i kandidaternes og partiers kampagne.

Lige nu kan der stemmes til kommunalvalget, på rådhuset og de tre biblioteker i kommunen.

Og om lidt er det hele forbi.

Tirsdag den 16 november, som er den store valgdag, plejer resultatet at være klar sen aften.

Man vil se vindere og tabere og det kan godt være dramatisk for den enkelte.

Både den ene og anden vej, men vi skal huske, at de pladser vi har, eller vil have, er til låns.

Det er vælgerne, der suverænt bestemmer hvem der skal have plads i kommunalbestyrelsen.

Så de kandidater der genopstiller er til eksamen, og de nye kandidater er til optagelsesprøve.

Og det er så her, at hver en stemme tæller.

Det kan jeg om nogen snakke med om.

Første gang jeg stillede op i 2009, var jeg på valgnatten ikke kommet ind som sidste mand/ kvinde i den socialdemokratiske gruppe, var bagud med en stem. Næste dag, da fintællingen var i gang, ringede daværende borgmester Ove E Dalsgaard op ad formiddagen, og sagde: du er inde Per. Man havde fundet to stemmer i fintællingen, der naturligvis skulle foregå i igen.

Da denne var foretaget viste det sig, at min modkandidat og partikammerat havde fundet en stemme og vi stod lige.

Nyt opkald fra borgmesteren: du er ikke inde Per. Det endte dog med, jeg blev valgt, grundet jeg stod en placering højere på socialdemokratiets valgliste. Så hver stemme tæller.

Dette er nok det tætteste løb, der har været i Ballerup Kommune om en plads i kommunalbestyrelsen. Men ofte har der været tætte lø om, hvordan mandaterne fordeler partierne i mellem sig.

Så jeg kan kun opfordre borgerne her i kommunen – gå ned og stem på den kandidat eller det parti, I mener tager sig bedst af vores kommune, og vil repræsentere jer bedst.

Husk at din stemme kan være den afgørende stemme, om en kandidat eller parti er ude elle inde.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *