Gode muligheder for at cykle
Debat Hvem af os kender ikke verset “Jeg er så glad for min cykel, jeg kommer hurtigt langt omkring og det fordi på en cykel går det let som ingenting”.

Ja, jeg lærte også at sætte pris på Povl Kjøllers sang, som ganske ung og elskede også følelsen af, at kunne bevæge mig frit rundt omkring med vinden i håret, lyden af omgivelserne og duften af naturen i næseborene.

Dengang i 80’erne var det for mit vedkommende ikke så almindeligt at cykle med sine forældre. Desto mere tilfredsstillende er det så nu, at være gift med en cykelrytter, der i sine yngre dage var med i eliten – med hjemmebane her i Ballerup Kommune.

Vi har igennem alle årene cyklet meget som familie, men der bliver også til tider sagt:

“Jeg cykler lige en tur alene” – og så er manden tilbage 6 timer senere.

Jeg kan undre mig over, hvorfor der lige gik 6 timer med det, men synes svaret er ret enkelt.

Der er gode muligheder for at cykle i kommunen. Man kan komme rundt omkring på både store og små veje. Det er med til at motivere for endnu længere ture.

Derfor er det afgørende, at kommunen bliver ved med at vedligeholde cykelstierne, så folk – både de små og store bevarer lysten og føler sig trygge ude på cykelstierne.

Det er så vigtigt for både kommunens udvikling og vores egen omstilling, at vi sadler om og tænker grønne transportformer ind i vores dagligdag, så det bliver naturligt for os at vælge cyklen, hoppe ind i bussen, toget eller vælge at køre på ELcykel, ELbil eller en hybride bil. Men første greb må være, at cykle oplevelsen ude på stierne bliver forbedret.

Derfor er det super godt, at der i budget 2022 er afsat penge til at øge cykelglæden.

Der er en pulje på 500.000 årligt til diverse tiltag, der kan forbedre cyklismens vilkår.

Der kommer cykelparkering ved pendlerbus stoppestederne, ved stationerne.

Der kommer bedre asfalt på cykelstierne.

Jeg synes, det er et klokkeklart budskab om, at Ballerup Kommune må og skal være en spændende Cykelby – en by der tænker grøn omstilling.

1 kommentar om “Gode muligheder for at cykle”

  1. Poul E. Pedersen siger:

    Korrekt.

    Der ER gode muligheder for at cykle i Ballerup.
    Måske for gode.

    Idet man i kommunen, som vel den eneste i Danmark, nu har to cyklestier placeret ved siden af hinanden med ca, 2 meters mellemrum, der går i samme retning.
    ( Hold-an Vej nederst mod Vestbuen. )

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *