Fire fede år for fællesskabet
Debat Jeg er glad for mange af de ting, vi har vedtaget i kommunalbestyrelsen de sidste fire år.

Men nogle tiltag er jeg decideret stolt over. Det drejer sig om de tiltag, vi har lavet, for at give flere børn og unge et fællesskab.

For eksempel har vi insisteret på, at det ikke kun er dem, der er noget ved musikken, der skal have lov til at spille den. Eller sagt mere direkte. Vi har givet børn, der ellers ikke ville komme i musikskolen, en musikalsk friplads.

Og så har vi, med den nye budgetvedtagelse, afsat ekstra penge til fritidspasset, der giver børn og unge fra familier uden så meget på tegnebogen, muligheden for at komme ind i
et fællesskab i foreningslivet. Det gør mig stolt.

For det var derfor jeg stillede op til kommunalvalget i 2017.

Det er fællesskaberne jeg har arbejdet for de sidste fire år. Og det er for at styrke fællesskaberne endnu mere, at jeg genopstiller til valget i november.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *