Byggeboom eller byudvikling i balance?
Debat Vi møder mange forskellige mennesker på gaden - særligt under valgkampen.

Nogle bekymrede borgere spørger om Ballerup skal blive ved at vokse? Om vi er gået beton-amok i vores byggeboom?

Andre partier vil bremse udviklingen og modvirke det stigende antal indbyggere i Ballerup.

Men er det vejen frem? Jeg tror det ikke.

Mange vil jo netop gerne bo i Ballerup, fordi det er et fantastisk godt sted at bo for mange forskellige mennesker. Med natur og gode, forskellige lokalområder i på tværs af kommunen – og tæt på København.

Så vi tiltrækker nye borgere. Samtidig vil alle vi, der allerede bor her, også gerne vil blive boende. Og så stiger indbyggertallet – og vi bliver flere til at bidrage til fællesskabet.

Vi har primært bygget ved stationerne – for at skabe plads til flere og samtidig understøtte den grønne kollektive transport, understøtte butikslivet i bymidterne og for at skåne naturen.

De næste etaper bliver ved Baltorpplænen, hvor der kommer boliger, uddannelsescampus og klimapark, Jonstruplejren samt ved Kildedal, hvor der bliver tusindvis af stationsnære boliger og arbejdspladser.
Alternativet er at stille sig tilfreds med, at Ballerup bliver stadigt dyrere at bo i og dermed for de få – eller at vi lader stå til og Ballerup bliver en dårligere og mindre attraktiv by, hvor færre vil bo.

Det synes jeg er en helt forkert måde at se på byudvikling på. Jeg mener, at vi skal skabe en spændende by for alle slags mennesker – til dem, der gerne vil Ballerup

2 kommentarer om “Byggeboom eller byudvikling i balance?”

  1. Claus Kiær siger:

    Lad os antage at den nye beslutning om “klimapark” er essentielt for Ballerup i forhold til dens indramning med de ønsker, værdier og behov der er implementeret i dette projekt. Så dukker der disse spørgsmål op for mig: Hvorfor er ingen af de nye byggeprojekter blevet indrammet på samme måde? Hvorfor er der ingen ønsker om, at de eksisterende og gamle etageboligområder omdannes til Klimapark? Og hvorfor har “man” ikke bare valgt at gøre Ballerup til en samlet Klimapark hvor ønsker og prioriteringer om mere vild natur, en sundere og mere levende biodiversitet, ingen affald og cigaretskod uden for skraldespanden, ingen ulovlig tomgang osv. osv. er et projekt i sig selv, for det vil jo kræve at alle der allerede bor og arbejder her bliver involveret og i disse tider hvor der tales borgerinddragelse, så er det vel vejen frem? Eller tør “man” alligevel ikke være så ambitiøs?

  2. Martin Jensen siger:

    I ingen af de nye bygge projekter er der krav om Varme pumper,
    solceller på tagene og lade standere til beboerne .
    Alt byggeri er tilsluttet fjernvarme nette .
    Ingen visioner , bare mere af det samme .

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *