Skolestruktur eller ikke skolestruktur
Debat Dansk Folkeparti, vil gerne være med til at påvirke skolestrukturen i en positiv retning.

Da muligheden for at fortsætte forliget var en realitet, så var det en nem beslutning, at fortsætte skolestrukturen.

Vi ser i øjeblikket en masse snak om forliget, og der er som en selvfølgelighed (sikkert grundet kommunalvalget), en lyst til at komme med den ene populistiske holdning efter den anden. Faktum er, at de resterende partier i forliget er blevet enige om, at vi skal være mere lydhør overfor skolernes ønsker og drømme for fremtiden.

For mig er det vigtigt, at skolerne høres, så vi kan give mere frihed til de fagprofessionelle. Hvad der fungerer i Skovlunde, fungerer måske ikke i Ballerup/Måløv og omvendt. Hvis man vil sidde med der, hvor beslutningerne tages, så kan det ikke nytte noget at smide hænderne over kors, og stampe lidt i gulvet. Jeg vil opfordre de partier der står udenfor, at komme med konstruktive tiltag, så kan Socialdemokratiet, Det Konservative Folkeparti og ikke mindst Dansk Folkeparti tage ansvar, og sikre en skolestruktur der tilgodeser fremtidens folkeskole i Ballerup, Måløv og Skovlunde.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *