Poter, pels og plyssede ører på plænen
Hundeudstiling-5-1-scaled.jpg
En afslappende hyggestund midt i virakken skal der også være plads til. Foto: Wiegaarden/Bjarke Kierkegaard Nielsen.
Udstilling Efter et års ufrivillig pause kunne Dansk Kennel Klub igen afholde det store hundetopmøde i Ballerup Idrætsby. Det blev både pelset og pussenusset, men også en flot opvisning af de mange hundes udseende, kunnen og adfærd.

Der var garanti for nårrrhhh-effekt i Ballerup Idrætsby i weekenden, da Dansk Kennel Klub afholdt det efterhånden traditionsrige hundeshow på plænen. Vejret var heldigvis med arrangørerne, der efter sidste års ufrivillige nedlukning, glædede sig til igen at vise de mange flotte, sjove og fascinerende firbenede frem.

Omkring 1500 to-benede var mødt op for at se på de mere end 3700 hunde, af 300 forskellige racer, der kunne vise sig frem i en række kategorier. Det handler nemlig ikke kun om at se ud, det handler i høj grad også om at gøre sig til i en række discipliner som lydighed, adfærd og sport.

Samtidig var de masser af mulighed for at mødeopdrættere, shoppe hundeudstyr og i det hele taget snuse til hundelivet fra første parket.

Se flere billeder på www.ballerupbladet.dk/fotogallerier.

1 kommentar om “Poter, pels og plyssede ører på plænen”

  1. Martin jensen siger:

    Samtidigt blev bade gæster afvist at parkere og måtte gøre hjem .
    Arrogancen er tankevækkende .

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *