Forfærdelig parkeringsservice
Debat Den 28. august 2021 havde jeg en yderst dårlig oplevelse på en ellers hyggelig biograftur i Format Bio.

Det hele startede godt ud – jeg købte tre billetter på nettet til ”Andre Rieu 2021 Summer Concert” og registrerede min nummerplade for at få gratis parkering, ligesom reklamerer med på deres hjemmeside. Filmen var god, og jeg havde en skøn oplevelse, men den 20. september 2021 fik jeg desværre en ubehagelig overraskelse: en bøde fra City Parkeringssystemer ApS på 815 kroner.

Jeg tænkte, at dette måtte være en misforståelse, da jeg vidste, jeg havde registreret min bil i systemet. Af denne grund kontaktede jeg Format Bio for at forklare min uheldige situation, men der var ingen hjælp at hente. De sendte mig blot videre til City Parkeringssystemer ApS, som er de ansvarlige for parkeringssystemet. Først håbede jeg på, at de kunne løse problemet, men det håb blev hurtigt knust. Der var hverken forståelse eller medlidenhed fra City Parkeringssystem ApS’s side. De lytter ikke til kundernes indvendinger – de vil bare gerne have deres penge.

Jeg kan godt forstå, at man får en bøde, hvis man har glemt at registrere sin bil, men dette er ikke tilfældet denne gang. Jeg gjorde præcist, hvad de bed mig om på deres hjemmeside, men alligevel blev jeg blevet straffet, og der er ingen hjælp at hente i City Parkeringssystem ApS’s forfærdelige kundeservice. Af denne grund vil jeg aldrig besøge Format Bio igen, og jeg vil stærkt anbefale andre at gøre det samme, for et tilsyneladende hyggeligt besøg i Format Bio kan hurtigt blive til en dyr sag.

2 kommentarer om “Forfærdelig parkeringsservice”

  1. Poul E. Pedersen siger:

    Men hvordan er reglerne for parkering når man skal en tur i biografen. ??

    Er det fortsat to timer. ??
    Eller hvad. ??

  2. Karsten Kriegel siger:

    Når man skal i biografen, kan man gratis forlænge sin parkeringstid med ekstra timer.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *