Fængslet for vanvidskørsel – vidner søges
Politibil_foto_Rigspolitiet-scaled.jpg
En 29-årig mand kørte vanvidskørsel gennem Ballerup og omegn og er nu blevet varetægtsfængslet. Foto: Arkivfoto
Trafiksikkerhed En 29-årig mand er blevet varetægtsfængslet frem til den 28. september for vanvidskørsel gennem Ballerup. Nu efterlyser politiet vidner til kørslen.

Han blev anholdt af Københavns Vestegns Politi fredag aften omkring klokken 19.25.

Her havde han forsøgt at køre fra politiet og i den forbindelse havde han kørt over for rødt på Ballerup Boulevard, Marbækvej, Ballerup Byvej, Hold-an Vej, Sankt Jacobsvej, Baltorpvej, Vestbuen og Banetoften.

I forbindelse med efterforskningen af vanvidskørslen efterlyser Københavns Vestegns Politi bilister og en mandlig cyklist, som så en sort Opel Vectras kørsel fredag aften i Ballerup.

Hændelsen fandt sted fredag den 10. september omkring klokken 18.45, hvor en sort Opel Vectra personbil, årgang 2004, forsøgte at køre fra en politivogn, der ville standse den. Man søger vidner, som så den sorte Opel Vectra køre på tre strækninger:

Bilister, som så bilen køre ad Ballerup Boulevard ved krydset med Ballerup Idrætsby.

Bilister, som så bilen køre ad Ballerup Byvej ved krydset ved Ring 4 samt en mandlig cyklist og bilister, som så bilen køre ad Baltorpvej mellem Banetoften og Vestbuen.

Københavns Vestegns Politi kan kontaktes på telefon 4386 1448.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *