Det kører for BSF
BSF-sejr-1.jpg
Det kører forrygende for BSF.s herrehold i Sjællandsserien. Holdet er ubesejret og har ikke lukket mål ind. Foto: Iben Bagge.
fodbold Det har været nogle vilde uger for BSF’s herreseniorhold i Sjællandserien.

I forrige weekend spillede holdet ude mod Skjold Birkerød, som blev besejret med 4-0. Målfesten startede efter syv minutters spil og fortsatte med fem minutters interval de næste 15 minutter. Det ene af målene blev endda scoret på et klassisk saksespark – uden chance for målmanden.

I weekenden tog BSF så imod Snekkersten på hjemmebane. 1. halvleg stod der BSF på, men holdet var ikke i stand til at få bolden puttet i kassen. Efter 19 minutters spil fik BSF straffespark, da Snekkerstens målmand kommer en kende for sent på en tackling. Desværre brændte de straffesparket og selvom BSF havde omkring 80 procent boldbesiddelse, sluttede 1. halvleg 0-0.

I 2. halvleg fik Snekkersten sat et pres på BSF-forsvaret og de fik spillet sig frem til to store chancer. Desværre for Snekkersten forblev det kun chancer.

Efter 76 minutters spil lykkedes det for BSF at få scoret.
Andreas Lentz fik spillet bolden gennem forsvaret og forbi Snekkerstens målmand. Og det var kun begyndelsen, for i 88. minut lykkedes det Tommy Vu at vippe bolden over målmanden og så stod den pludselig 2-0.

I det sidste minuts overtid kom Andreas Reus på tavlen og scorede til 3-0, som også blev kampens resultat.

Dermed er BSF både stadig ubesejrede i Sjællandsserien og det eneste hold, der endnu ikke har lukket mål ind.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *