Bedre rammer for iværksætteri
Debat Ballerup Kommune har en lang og god historik for at have høje ambitioner som erhvervsby.

Og det stærke personlige engagement på området af borgmester Jesper Würtzen – og forud for ham Ove Dalsgaard – anerkender vi i Radikale Venstre fuldt ud. For os er det et helt afgørende politikområde, og vi ser frem til et stærkt samarbejde i den kommende kommunalbestyrelse herom.

Før sommeren behandlede kommunalbestyrelsen en ny version af Erhvervs- og vækstpolitikken. Den indeholder efter min mening nogle gode og relevante prioriteringer for de kommende år. Efter min opfattelse bør den imidlertid ikke stå alene, og helt konkret mener jeg, at vi har behov for at supplere Erhvervs- og vækstpolitikken med en klar strategi for iværksætteri.

Iværksættere skaber fornyelse og vækst. De udfordrer både de etablerede private og offentlige virksomheder til at forny sig og blive mere konkurrencedygtige. Og iværksætteri har en positiv indflydelse på jobskabelsen.

Ballerups erhvervsmæssige styrkepositioner er et godt afsæt for at skabe bedre rammer for iværksættermiljøerne i kommunen, end der allerede eksistere. Al erfaring viser at kultur, kompetencer og kapital er nøglefaktorer for iværksætteri. Og fra kommunal side ligger der derfor en vigtig opgave i at være med til at skabe rammer for en stærk iværksætterkultur og facilitere netværksdannelse og videndeling.

Herudover kan den kommunale indsats være med til at sikre, at børn og unge via den åbne skole knyttes tættere til lokale iværksættere og stifte bekendtskab med iværksætteri. Ligesom gode fleksible vilkår i forbindelse med familieforøgelse og barsel kan imødekomme behovene hos yngre iværksættere, der stifter familie.

Alt dette – og meget mere – ser jeg frem til at drøfte nærmere med såvel vores lokale iværksættere som de øvrige politiske partier. Så kan vi i fællesskab over de kommende år skabe endnu bedre rammer for iværksætteri i Ballerup Kommune.

2 kommentarer om “Bedre rammer for iværksætteri”

  1. Serhat siger:

    Kære Lars

    Det glæder mig, at I også finder denne dagsorden vigtig. For det er den. Og jeg deler også den holdning, at vi skal udbygge den nuværende erhvervsstrategi, så vi nævner, hvordan vi får mere iværksætteri i kommunen – blandt andet med hjælp fra vores etablerede virksomheder. Og det bør også stå i vores erhvervstrategi, at vi vil skabe jobs for alle, og at vi opfordrer virksomhederne til at skabe et fleksibelt arbejdsmarked.

    Mange iværksættere efterspørger kapital, men de efterspørger også vidensdeling med de øvrige virksomheder. Derfor håber jeg også, at vi også får forankret hele tanken og ambitionen med iværksætteri i kommunen.

    Godt at vi i fælleskab kan arbejde videre på at realisere den vigtige dagsorden.

  2. Kære Lars

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *