Yderligere debat om Skovlunde-tunnel
Stitunnel-scaled.jpg
Stitunnellen i Skovlunde har i mange år forbundet nord og syd og det skal den blive ved med, når den er renoveret og gjort klar til nybyggeriet.
Planer Teknik- og miljøudvalget er positivt stem overfor at bevare stitunnellen over Ballerup Boulevard i Skovlunde Men udvalget vil have et borgermøde inden de træffer en beslutning.

Igennem længer tid har der været debat om, hvorvidt der stitunnellen unde Ballerup Boulevard skal bevares eller der skal etableres en anden et fodgængerfelt.

Det er sket i forbindelse med, at byggeriet og udviklingen af Skovlunde Nord og den generelle udvikling i bymidten-

På sit seneste møde besluttede teknik- og miljøudvalget, at man vil vente med at træffe den endelige beslutning indtil man har afholdt et orienterende borgermøde om de planer, som man har for stitunnellen.
Ifølge udvalgsformand Hella Tiedemann (A), er der dog generelt et ønske i udvalget om at bevare stitunnellen.

”Jeg er for, at vi bevarer stitunnellen under boulevarden, da det er den bedste og sikreste løsning og samtidig noget der spiller godt ind i udviklingen af Skovlunde bymidte. Men vi vil gerne gøre tunnelen mere lækker og sikker og derfor skal der være lidt mere debat om den. Vi vil gerne fortælle borgerne om vores ideer og får det hele lokalt forankret, inden vi beslutter det,” siger Hella Tiedemann, som blandt andre regner med at der skal etableres en trappe ned til tunnelen på nordsiden.

”Jeg regner med, at vi siger ja til at beholde tunnelen og gøre den til en del af hele udviklingsprojektet, men det skal lige funderes lokalt,” siger Hella Tiedemann.

Sikreste vej

Skovlunde Lokalråd har også på vegne af en del borger ønsket, at man bevarer stitunnellen, idet det er den sikreste overgang i forhold til trafikken.

Lokalrådet har også påpeget, at folk generelt ikke føler sig utrygge ved at benytte tunnelen, selvom det ofte er et argument imod tunneller. Lokalrådet har desuden foreslået en elevatorløsning ned til stitunnellen på den nordlige side, da den vil optage mindre plads end en rampe. Der arbejdes allerede nu på at finde en dato for borgermødet, der skal finde sted hurtigst muligt.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *