Senioridrætten går atter i gang
Senioridraet.jpg
Der bliver hygget og lavet mange slags aktiviteter, når Senioridrætten går i gang. Foto: privatfoto
Gymnastik Nu er tiden snart inde, hvor kroppen igen trænger til at komme i gang efter den lange sommerperiode og derfor går Senioridræt i Ballerup Kommune (SIBK) igen i gang med en ny og forhåbentlig mere normal sæson.

Senioridræt er gymnastik for ældre og så dyrkes der desuden Motions-Linedance, Yoga, Latin Mix, Vandgymnastik, Volley og Stavgang.

SiBK består af fem foreninger i kommunen: Aktive Seniorer i Ballerup, Grantoften Senioridræt, Måløv Senior Idræt, Skovlunde IF Senioridræt, Tapeten Senioridræt.

Hvis man vil se nærmere om de forskellige steder og tider, kan man se det på www. Sibk.dk.

De første par gange i september er der Åbent Hus alle stederne og man kan bare komme og se og prøve hvad Senioridrættens mange aktiviteter byder på.

Nu er Senioridræt jo ikke bare motion, det er i høj grad også det sociale der bliver lagt stor vægt på. Alle stederne er der naturligvis kaffe og en lille sludder, efter træningen i salene.

Derudover bliver der også arrangeret mange ture både inden- og udenlands og selvfølgelig er der fester af flere slags.

Det er også SiBK der hver andet år arrangerer det store Seniortræf i Ballerup Super Arena, hvor der kommer rigtig mange og hygger sig i et par timer, og ser hvad motion også kan være.

Alle aktiviteter starter op fra den 1. september, alt afhængig af hvilken dag man vil gå til, og så slutter sæsonen den 31. maj 2022 og alle er velkomne.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *