Meget mærkelig økologi
Debat I november sidste år bragte Ballerup Bladet en helsides annonce om, at kommunens køkkener havde fået det økologisk spisemærke i sølv.

Det er ikke særlig svært. Man skal indsende nogle bilag på, at man har indkøbt noget økologisk mad til Landbrugsstyrelsen, og så blive ved med at pådutte borgerne de hundedyre økologiske produkter. Så får man den store ære. Hvad kommunens ca. 500 spisende borgere på diverse plejehjem m.v. skal bruge et spisemærke til, er uklart. Mere mærkværdigt er det, at Ballerup Kommune fyrer cirka 25.000 kroner af på en reklameannonce om det fine spisemærke. Pengene kunne bruges bedre på indkøb af lækkerier til kommunens køkkener.

Jeg har søgt om aktindsigt i sagen. Kommunen brød adskillige regler i forvaltningsloven og trak tiden ud, men efter rykkere svarede kommunen omsider, at man ikke har nogen bilag på sagen. Ingen ansøgning til fødevarestyrelsen, ingen tekst og billede til Ballerup Bladet, ingen regning eller kvittering, intet tekstforslag eller dokumentation for annoncens påstande. Intet.

Hvilket er ikke bare mærkeligt det er heller ikke sandt. Avisen har bekræftet, at kommunen har fremsendt annoncen.

Fødevarestyrelsen har fremsendt korrespondance.

Det helt store mysterium er, at kommunen altså slår knuder på sig selv for at dække over et eller andet.

Hvad mon det kan være?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *