Kontant støtte til kampsportsklub
Karate-pris.jpg
Rema 1000 købmand Dan Madsen overrækker det synlige bevis for donationen til kampsportscentrets leder Claus Thomsen. Foto: privatfoto
Karate Det målrettede arbejde i Ballerup Kampsport Center med at træne og udvikle især børn og unge er ikke gået ubemærket hen.

Derfor fik klubben i løbet af sommeren besøg af købmand Dan Madsen fra Rema 1000 på Skovvejen der overrakte 25.000 kroner.

”Den flotte gave fra Rema 1000 vil sammen med støtte fra DIF & DGI Foreningspulje blive brugt til køb af flere judomåtter for at imødekomme den stigende interesse for selvforsvar. Blandt andet på vores populære selvforsvarskurser for teenagepiger og unge kvinder, der med de ekstra måtter får plads til 32 deltagere når næste kursus starter 11. september,” siger kampsportscentrets leder Claus Thomsen.

Ifølge Det Kriminalpræventive Råd udsættes 11.800 danske kvinder årligt for seksuelle overgreb. Derfor gør kampsportcentret en stor indsats for at lære kvinder selvforsvar.

Det seneste år har andre målgrupper også efterspurgt selvforsvarstræningen, der er baseret på brasiliansk jiu jitsu og wing tzun. Derfor starter kampsportcentret snart yderligere selvforsvarshold for både børn-forældre samt teenagere og voksne.

Kampsportcentrets øvrige træningstilbud tæller allround kampsport, taekwondo, wing tzun og motionsfloorball.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *