Flere elbiler til Ballerup
Debat Ifølge WHO er den aktuelt største sundhedsmæssige trussel i verden udendørs luftforurening, der slippes ud både fra lokale og internationale forurenende kilder, for eksempel fra biler, brændeovne og skibsfart.

Dette peger på, at transportmidler har en afgørende rolle for de klima- og miljømæssige udfordringer vi har i dag. I Danmark står transportsektoren for 18% af udledningen af forurenende partikler.

I denne forbindelse vil jeg pege på nødvendigheden af en omfattende grøn omstilling af Ballerup kommunens vejtransport på lokalt plan. Som nævnt kommer en stor del af CO2- udledning fra bilerne. Vi i SF Ballerup vil arbejde for, at Ballerup kommunens skift til el-biler fremskyndes og at øge antallet af bæredygtige køretøjer i kommunen til gavn for borgere, erhvervsliv og miljø. Desuden vil vi arbejde for, at kommunen påvirker borgere og virksomheder ved at gøre det nemmere og mere fordelagtigt at bruge el-biler.

Kommunen kan starte med at oplyse om de fordele der er ved at bruge el-biler, da mange borgere ikke er bevidste om det og har begrænsede oplysninger om fordelene. Eksempelvis når en person skal købe et køretøj, så er det ofte nettoprisen, som han/hun forholder sig til. Det vil sige at der ikke altid er fokus på driftsmæssige fordele ved el-biler, når man planlægger at købe et køretøj. Derfor mener jeg at der er et behov for bedre informationer om de fordele der er ved at bruge el-biler.

Kommunen har besluttet at give tilskud til boligafdelinger, der anskaffer en fælles ladestander. Dette initiativ er prisværdigt, og jeg vil gerne opfordre mange til at benytte denne mulighed.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *