BMS får forstærkning fra USA
Basket-Britney.jpg
BMS/Herlevs danske mestre har fået forstærkning fra USA med Brittney Thibeaux. Foto: privatfoto
Basketball Den 30 august lander et nyt medlem af BMS Herlev familien, når de danske mestre i kvindebasket kan byde velkommen til Brittney Thibeaux fra USA.

Det er første gang siden 2002, at klubben har valgt at hente en udenlandsk forstærkning på damesiden
I forhold til sidste sæson har danske mestre mistet hele seks spillere tilmed de seks spillere, der spillede flest minutter.

Der har været fokus på ungdomsafdelingen og talentudviklingen, så nye spillere står klar, men under kurven mangler man stadig noget erfaring og derfor har man altså hentet Brittney Thibeaux.

Hun afsluttede i sommeren 2020 sit fjerde år på det canadiske college, Olds College Broncos, hvor hun i den sidste sæson havde et pointgennemsnit på 25 point pr. kamp og 9,9 reb. pr. kamp.

Hun var holdets anfører og blev i sidste sæson kåret til ACAC Womens Basketball Player of the year, så det er en dygtig spiller, der kommer til klubben.
Headcoach Jesper Lundin glæder sig over signingen.

”Det var forventeligt, at vi ville miste seks af de bærende spillere. Specielt inside står vi med en enorm udfordring, så det er fantastisk at få tilknyttet Brittney, som er en stærk og klog spiller, der med hendes evner og lederskab vil hjælpe holdet i genopbygningen og udviklingen. Både jeg, Kimberly, sportschef Claus Strøh og hele holdet glæder os til at få Brittney med ombord, så vi kan vise klubben og resten af basket Danmark, at damebasket bestemt kan være underholdende og seværdigt”.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *