Alle skal kunne vaccineres uden tid
Vaccination-1-scaled.jpg
Fremover skal der ikke være tidsbestilling til vaccinationer i blandt andet de faste vaccinationscentre som her i Ballerup, ligesom Region Hovedstaden vil sætte mobile enheder ind i den kommende tid for at få flere til at blive vaccineret. Foto: Arkivfoto
Vaccination Region Hovedstaden vil gøre det muligt for alle at blive vaccineret uden at skulle bestille tid. Det skal ske i de eksisterende vaccinecentre, men også i mobile enheder.

Der er fuld gang i vaccinationsudrulningen mod corona og det har man ikke mindst kunnet se i Ballerup, hvor et af de store vaccinationscentre har været placeret de seneste måneder.

Man har med mellemrum kunnet se lange køer og i hvert fald et konstant flow af mennesker ind og ud af den store bygning på Baltorpvej.

Men alligevel skal der mere gang i vaccinationerne op til efterår og vinter. Der er nemlig stadig aldersgrupper og ’lommer’ at borgere, der ikke er vaccineret og derfor vil Region Hovedstaden sætte turbo på stik-
kene.

Det skal ske ved, at droppe tidsbestillingerne på de faste vaccinationscentre og desuden ved at rykke mobile centre ud i udvalgte områder, hvor relativt få bliver vaccineret.

Mange unge

Ifølge regionsrådsformand Lars Gaardhøj (A) vil man prioritere de områder, hvor der er lavest tilslutning til vaccinen, så dem der har behov kommer først. Dermed håber man, at kunne undgå en stor stigning i smitten i løbet af efteråret.
I Region Hovedstaden er der 280.000 borgere, der er inviteret til første stik, som ikke har bestilt tid og langt hovedparten af dem er unge født mellem 2006 og 2009.
De nye tiltag indføres fra den 16. august og der vil efterfølgende blive oprettet flere mobile vaccinationscentre.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *