Aflysning af ferieophold på Bøtø
Debat Under den kommunale annoncering i Ballerup Bladet kunne man læse, at pensionisternes ferieophold ikke kunne gennemføres i august på grund af Corona situationen. Argumentet var afstandskrav.

Det undrer mig meget, når man ser på, hvor åbent samfundet er og oplever hvordan pensionister kan deltage i ferier alle andre steder i Danmark eksempelvis på højskoler og lignende steder.

Jeg ved ikke hvornår eller hvilke afstandskrav, der ikke kan overholdes på Bøtø, men det er vel næppe mere vanskeligt på Bøtø, end hvis man skal have personlig hjælp i eget hjem.

Nu er det så jeg spørger, hvor den besparelse som forvaltningen har, hvor er de penge gemt?

Eller er man ved at arrangere et eftersommer ophold for de pensionister, der er blevet ”snydt” for et ophold i sommer på Bøtø?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *