Tanker om nybyggeri
Debat Jeg mener, at huske tilbage til 1996/97.

Dengang blev Ballerup berømmet for et helt unikt nyt boligkvarter, Egebjergområdet.
En bebyggelse bestående af lejerboliger, andels-og ejerboliger.
Et byggeri, som tog afsæt i huse i et plan, to plan og mener jeg, maksimum tre etager.
Et byggeri, hvor forskellige arkitekter fik lov til at prøve nye vejehvad angik stil , byggemetoder og materialevalg.

Bydelen fremstår stadig som et fremragende eksempel på nytænkning.

Lys og luftig og med masser af grønne områder mellem de mange forskellige huse.

Dengang blev der også medtænkt nærhed til butikker og gode muligheder for parkering.

Egebjerg-kvarteret er ligeledes et studie i masser af moderne kunst.
Desværre ser man nu også her den omsiggribende ide om byfortætning.

På mine mange små gåture i Ballerup bymidte møder jeg ofte mennesker, som giver udtryk for manglende forståelse for de nye byggerier, som nu pågår i centrum af byen.

De fleste mener, at husene ligger for kompakt, at bygningerne er for høje og at der i den grad mangler p-pladser.

Nogle kalder byggerierne for moderne slum og mange frygter, at byfortætningen vil fortsætte.

I Ballerup Bladet var der i uge 26 et læserbrev om samme frygt. En læser frygter for, at grunden på hjørnet af Hold-an Vej og Linde Alle/den med det gamle træ, snart vil indgå en ny serie af byfortætnings-planer.

Ok, man siger at man ikke kan stoppe udviklingen, men hvem er udviklingen?

God sommer.

1 kommentar om “Tanker om nybyggeri”

  1. Brian Sørensen siger:

    Udviklingen kalder man det, når man gerne vil gennemtvinge sin politik. Udviklingen er noget uundgåeligt må det forstås. En forudbestemt skæbne der ikke lader sig ændre. En fiks lille illusion der dækker over, at det ikke må fremgå som en politik man søger at gennemtvinge, selv om den ikke er nødvendig eller måske endda uønsket af borgerne?
    Byfortætning og moderne slum? … nej, nej! …. det er ‘udviklingen’ må vi forstå! Hvorfor man rev Den sorte Firkant ned, er allerede glemt!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *