Sådan indretter du en rummelig stue
photo-1615529182904-14819c35db37.jpg
SPONSORERET INDHOLD: Stuen er ofte et af de største rum i hjemmet, da der både skal være plads til afslapning, spisning, lektielæsning, selskaber og sofahygge. Derfor er stuen også husets omdrejningspunkt, fordi det er her, hvor de fleste medlemmer i familien bruger mest tid.

Selvom det selvfølgelig er skønt at have mange kvadratmeter til alle stuens funktioner, så kan det også være noget af en udfordring at skulle indrette sådan et stort og rummeligt rum. Indretningsmulighederne er nemlig uendelige, og derfor kan det være et uoverskueligt projekt at gå i gang med. Vi har derfor lavet denne guide til dig, der har en stor og rummelig stue uden at vide, hvordan du udnytter den bedst.

Opdel stuen i zoner
For at gøre et stort og koldt rum mere intimt og hyggeligt, kan det være en god idé at opdele rummet i zoner. Det er ikke fordi, at du behøver at sætte en skillevæg eller en rumdeler op midt i stuen, du kan sagtens lave zoner blot med brug af en god indretningssans. Du kan eksempelvis lave et hyggehjørne ved at placere sofaen med ryggen ud mod resten af rummet, så du skaber en slags opdeling.

I hyggehjørnet kan du placere en stor og flot loungestol, som ikke alene fungerer som en smuk del af indretningen, men en loungestol har også en fantastisk komfort. Andre idéer til zoner i stuen kan blandt andet være en kreativ zone, en zone til læsning og en zone til leg. Det er kun fantasien, der sætter grænser.

Skab en rød tråd i møblerne
Hvis du vælger at opdele din stue i zoner, vil vi i den forbindelse råde dig til at skabe en rød tråd i møblerne og interiøret i stuen, så zonerne heller ikke bliver alt for opdelt. Stuen er netop et rum, hvor der skal være plads til alle på samme tid, så det er også vigtigt at skabe en indbydende atmosfære, der giver folk lyst til at slå sig ned hvor som helst i stuen.

Hvis du har PH lamper hængende over spisebordet og en Børge Mogensen sofa i TV-zonen, kan du med fordel fortsætte den klassiske stil og placere en wegner lænestol i læsehjørnet. På den måde vil den rød tråd i din indretning være dansk design, der går igen i alle zoner i din stue.

Bring farver ind i stuen
Farver kan gøre utrolig meget for en stue, da en stue i danskeres hjem ofte består af fire hvide vægge. De hvide vægge kan hurtigt få et stort rum til at virke bart og goldt. Du kan derfor overveje at gå den klassiske vej ved at male én af væggene i en varm farve, så du får tilført stuen et hyggeligt og blidt udtryk.

Du kan også gå en lidt mere vovet vej og male enten gulv eller loft, da du på den måde kan få stuen til at syne mindre. Det vil nemlig ligne, at loft og gulv er tættere på hinanden, og at arealet i stuen er mindre, hvis én af delene er malet i en farve.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *