Hvis man kunne vinde en guldmedalje i genbrug
  • Genbrug_A_circular_Design_Studio_3-copy.jpg
  • Genbrug_A_circular_Design_Studio_1-copy-scaled.jpg
  • Genbrug_A_circular_Design_Studio_2-copy-scaled.jpg
Virksomhedsejer og Designer Andreas Zacho har flyttet A Circular Design Studio til Skovlunde. Foto PR Foto: PR
Iværksætter Andreas Zachos købte en gammel pizzaovn på Den Blå Avis til 300 kroner og det blev begyndelsen til virksomheden ’A Circular Design Studio’, som omsmelter og genanvender plastik. Den 30. april 2021 flyttede virksomheden ’A Circular Design Studio’ fra København til nye lokaler på Literbuen i Skovlunde. Pizzaovnen er skiftet ud med mere effektivt udstyr, […]

Andreas Zachos købte en gammel pizzaovn på Den Blå Avis til 300 kroner og det blev begyndelsen til virksomheden ’A Circular Design Studio’, som omsmelter og genanvender plastik.
Den 30. april 2021 flyttede virksomheden ’A Circular Design Studio’ fra København til nye lokaler på Literbuen i Skovlunde.
Pizzaovnen er skiftet ud med mere effektivt udstyr, men ideerne og ideologierne er de samme.
Andreas Zacho startede A Circular Design Studio tilbage i 2019 med et brændende ønske om at gøre noget ved verdens plastudfordringer- og forbrug.
Planen var at skabe et tobenet designstudie, som både skulle bevise, at det er muligt at bygge en bæredygtig forretning, samtidig med at han gerne ville undervise andre i, hvordan de kan gøre en positiv forskel med deres virksomheder på plastfronten.
En brugt pizzaovn
Drømmen startede i praksis med købet af en gammel pizzaovn.
”Jeg købte den på Den Blå Avis til 300 kroner og et par hjemmelavede støbeforme. Så det er ret vildt at opleve, at vi nu har skabt et brand, som folk begynder at kende. Og det er lige præcis den bæredygtige forretning, jeg ønskede at skabe,” fortæller Andreas Zacho, der efter syv år i Søværnet, besluttede sig for at uddanne sig som arkitekt på Det Kongelige Danske Kunstakademi for derefter at starte sin egen virksomhed.
Virksomheden indsamler og opkøber plastaffald fra blandt andet virksomheder og caféer, men også fra strandene langs Vestkysten, som de derefter kværner og omsmelter til fade, bordplader og køkkengreb i forskellige, marmorerede farver.
“Plastikken kommer eksempelvis fra shampooflasker og kabelrør, og så er den er indsamlet lokalt i Danmark, ligesom produktionen også sker her i landet,” forklarer Andreas Zacho, der vil gøre produkterne så bæredygtige som muligt, og derfor er det ifølge ham ikke nok blot at arbejde med genbrugsmaterialer.
Knuste OL-drømme
Andreas Zacho fortæller, at der har været stigende efterspørgsel på trods af corona-udfordringer, men at pandemien desværre kostede en tur til OL.
Han og A Circular Design Studio blev inviteret til Tokyo af VisitDenmark for at vise deres metoder og produkter frem til gæsterne. Og selvom Andreas Zacho uden tvivl kvalificerer sig til en guldmedalje i genbrug, så er mange af disse arrangementer blevet aflyst i lyset af corona-situationen.
“Det havde været meget spændende at få lov at komme Tokyo og skabe en øget bevidsthed om genbrug af plastik til det publikum,” indrømmer Andreas Zacho. Han tager det som et stor cadeau at blive inviteret med til en begivenhed af den størrelse og på en eller anden måde repræsentere Danmark ved OL.
A Circular Design Studio er et meget personligt projekt, der handler om at gøre en forskel og hjælpe andre med at skabe en forandring. Andreas Zachos medarbejder tjener pt mere end ham selv, ” så jeg skal have hjertet med, hvis vi skal fortsætte. Og det har jeg,” understreger iværksætteren.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *