Faldende indbrudstal i Ballerup
indbrud-COLOURBOX-Nyhed-scaled.jpg

Indbrud i forretning

I Ballerup er antallet af indbrud faldet fra 39 til 32 i forhold til samme periode sidste år. Foto: Colourbox
TYVERI I modsætning til gennemsnittet på landsplan, hvor tallene generelt er stigende, så er Ballerup én af de kommuner, hvor antallet af indbrud er faldet i 2. kvartal 2021. Danmarks Statistik har netop offentliggjort nye indbrudstal for 2. kvartal 2021, og de viser for første gang i lang tid en stigning i antallet af anmeldte indbrud […]

I modsætning til gennemsnittet på landsplan, hvor tallene generelt er stigende, så er Ballerup én af de kommuner, hvor antallet af indbrud er faldet i 2. kvartal 2021.
Danmarks Statistik har netop offentliggjort nye indbrudstal for 2. kvartal 2021, og de viser for første gang i lang tid en stigning i antallet af anmeldte indbrud i beboelser.
I hovedstadsområdet – og i de 34 omkringliggende kommuner – er der sket en generel stigning på 35 pct. i 2. kvartal 2021 sammenlignet med samme periode sidste år.
På landsplan er antallet af anmeldte indbrud i beboelser knap 12 pct. højere end sidste år.
Men i Ballerup er indbrudstallet faldet fra 39 til 32 indbrud i 2. kvartal i år. Tidligere år har tallene fra samme periode været på 60 indbrud i 2019 og 50 indbrud i 2018.
På landsplan er tallet for 2. kvartal i år steget fra 2.826 til 3.158 indbrud. Tidligere år har der været 4.947 indbrud i samme periode i 2019 og hele 6.275 indbrud året før i 2018.
Ro til indbrud
Den generelle stigning der er sket, er udtryk for, at samfundet er genåbnet, hvilket desværre også har ’genåbnet’ indbrudstyvenes aktiviteter.
”I de sidste mange kvartalsopgørelser på indbrudsområdet har vi set en pæn nedgang. Nu ser vi pludselig en stigning, og det minder os om, at den lykkelige situation, at Danmark nu er åbnet op igen, også har en bagside. Vi skal helst ikke inspirere indbrudstyvene til at genoptage deres aktiviteter, så det gælder om, at vi alle hjælper hinanden med at passe på vores hjem, ” siger Britt Wendelboe, programchef i Bo trygt, der er en indsats skabt af TrygFonden og Realdania i samarbejde med Videncentret Bolius og Det Kriminalpræventive Råd.
Hils på hinanden
Måske er det gode nabo-relationer, eller Ballerup borgernes evne til at indtage deres boligkvarter, som gør at indbrudstallene er faldende her i kommunen, i modsætning til størstedelen af hovedstadsområdet. I forhold til indbrud kan man forebygge ved at få sit hjem til at se beboet ud og få koordineret med sine naboer, hvem der er hjemme hvornår, og at man i kvarteret lige sørger for at gå en runde om hinandens huse, generelt holder øje og hilser på fremmede, man ikke har set før.
Sommerferien er et af de tidspunkter på året, hvor indbrudstyvene er mest aktive, så fortsæt med at hjælpe hinanden med at skabe liv i boligområderne, lyder et godt råd fra Britt Wendelboe. Arbejder du hjemmefra, kan du også tage et telefonopkald, mens du går en tur i dit nabolag. Vi skal indtage vores boligkvarter, så indbrudstyvene ikke gør det.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *