Det grønne Ballerup?
Debat Der skal eventuelt bygges et nyt parkeringshus på Menys parkeringsplads i tre etagers stål med plads til cirka 200 biler. Lige nu er der cirka 100 pladser, så hvorfor i tre etager?

Hvorfor ikke grave ned og få måske 300 pladser og et grønt område ovenpå.

Dyrere ja, men pænere og grønt.

Alle vi der bor her i centrum har p-tilladelse og holder gratis, tæt på vores bolig, skal vi så også betale for at parkere?

Vi er også mange, der er oppe i årene og dårligt gående, Så det vil være sværere at komme omkring, for p-huse plejer at have mange trapper.

Jeg kan godt se, at kommune tjener på at sælge grunden og ydermere ikke har anlægsudgifter. Men os de bor her, får udsigt til et stålstillads og lur mig om ikke vores boliger falder drastisk i pris.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *