Topmålet af naivitet
Debat Byrådet i Egedal udtrykker stor forundring over det katastrofalt stigende børnetal.

Det viser mildt sagt en topmålt naivitet. Enhver med normal begavelse har da kunnet forudse denne udvikling. Den er jo forårsaget af Kommunens aggressive bebyggelsespolitik. Hvordan kan man tro, at folk køber store villaer og rækkehuse i Smørum uden at have planer om familieudvidelse ?

Allerede nu er der ikke plads til børnene, hverken i institutioner eller skoler.
Borgerne er begyndt at sende deres børn til Måløv Skole i Ballerup. Også nærliggende privatskoler mærker øget søgning.

Kommunen vil opstille pavilloner. Tilbage i 70’erne blev daværende Ledøje-Smørum Kommune en meget god kunde hos et pavillonfirma i Sønderjylland.

Årsagen var den samme som nu. Man valgte at lukke øjnene for kendsgerninger.

Man lukkede ørerne for befolkningens protester. Det nuværende Byråd i Egedal nægter at besvare spørgsmål, selv fra byrådsmedlemmer.

Der sidder de som de tre aber: Ikke se, ikke høre, ikke tale.
I sidder i en løbsk togvogn med børnene som gidsler. I er på vej mod afgrunden.

I kan stadig redde børnene. Træk i nødbremsen.

Stop salget af Søagerskolen.

Spar millioner og byg en ny skole eller renover den gamle.

Først og fremmest: Red børnene.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *