Svar om Centrumgadens udvikling
Debat I sidste uge var der et læserbrev i avisen om Centrumgadens udvikling og fremtid.

Ballerup Bymidte er, som mange ved, midt i en forandring med den store renovering af Banegårdspladsen og Centrumgaden. Når renoveringen er færdig, vil vi stå tilbage med en mere attraktiv og moderne bymidte. Når der er tale om en så stor renovering, vil der altid være gener for brugere og erhvervsdrivende. At verden så også skulle blive ramt af en pandemi har selvfølgelig ikke gjort situationen nemmere.

Ballerup Kommune har løbende lavet tiltag, der forhåbentlig har kunnet formindske generne. Der har været holdt møder med en følgegruppe bestående af interessenter fra bymidten. Der er lavet ekstra parkeringspladser langs Hold-an Vej, og der er lavet om på restriktionerne på de eksisterende p-pladser.

Der bliver også i uge 25/26 anlagt 25 nye parkeringspladser langs Hold-an Vej, og der diskuteres i øjeblikket politisk om muligheden for, at der kan opføres et parkeringshus i Bymidten. Der bliver efter sommerferien også lavet en parkeringsanalyse i bymidten. Med analysen kan vi se på, hvordan man kan effektivisere brugen af de eksisterende pladser.

Borgmester Jesper Würtzen har også en aftale om at mødes med handelsstandsforeningen til gåtur i bymidten. Her skal de se på parkeringsmuligheder og -løsninger.

I forhold til vinduespudsning er Ballerup Kommune er ikke involveret i det, så det kan vi desværre ikke hjælpe med afklaring på.

3 kommentarer om “Svar om Centrumgadens udvikling”

  1. Ove Ginness siger:

    Miljø- og trafikchef – wow, hvor det lyder flot og respektindgydende, så det skal nok blive godt alt sammen.
    Indtil nu er trafikken i Centrumgaden da også blevet meget miljøvenlig, for nu er det kun knallerter og motorcykler, der kører igennem den ellers afspærrede gade 🙂
    Og de 25 nye p-pladser på Hold-An Vej biver sikkert til enhver tid fyldt op af bilister, der vover pelsen når de stiger direkte ud på vejen med den megen trafik (for nu er der kun én bane).
    Og flere glæder sig sikkert til at se et nyt højt hus i bymidten – det omtalte P-hus. Sådan nogle mangler vi – høje huse, altså 🙂
    P.S. Når nu borgmesteren har haft sin gåtur. . . . , så husk selv at gå derud i virkeligheden og observer inden analysearbejdet begyndes – træn jeres realitetssans. Det bliver i øvrigt sjovt at se hvordan I vil effektivisere brugen af eksisterende p-pladser – med 15 minutters parkering, måske? – øj, det var da en idé 🙂

  2. Martin Jensen siger:

    Ind og udstigning på Hold An Vej bliver på eget ansvar .
    Med liv og lemmer til fare .
    Kø dannelse bliver en dreven kunst på strækningen .
    Ambulance kørsel igennem dette cirkus bliver med tålmodigheden i højsædet .
    Hvad er en trafik analyse værd når den bygger på forkerte forudsætninger .

  3. Martin Jensen siger:

    Har i dag kørt strækningen igennem
    Jeg fatter simpelthen ikke at i har placeret parkering pladser
    midt på kørebanen lige ud fra Rådhusets parkeringspladser .
    Hvad i himlens navn skal det gøre godt for .
    Man kan parkere sikker på rådhusets parkeringsplads uden at sætte livet på spil .
    Nu spærre i en vejbane som netop gør at man kan komme frem i myldretid .

    I dag på vej til skovlunde ,bemærkede jeg den længste kø nogensinde på Hold An Vej i retning
    mod Ballerup Rådnus .
    Køen var i hele strækningen fra broen til rådhuset !
    Det er vandvid .

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *