Klimadagsordenen er kommet til Ballerup
Debat Vi har igennem mange år vidst, at klimaet bliver vildere, vådere og varmere, med de globale temperaturstigninger.

 Det vil vi gøre noget ved i Danmark med en målsætning om at reducere CO2 udledningen med 70 % nationalt og ikke mindst i rigtig mange kommuner, der har tilsluttet sig DK2020 Klimaplaner for hele Danmark.

Vi politikere er igennem tre runder blevet præsenteret for de udfordringer, vi skal håndtere for at nå i mål med en reduktion af klimabelastningen på 70 % inden 2030. Udfordringen er stor for vi skal reducere vores klimabelastning med 18 tusind ton CO2.

Vi skal altså spille på alle tangenter nu og her fra samkørsel, fjernvarme, udskiftning af oliefyr, til elbiler, kollektiv transport og meget mere. der kan reducere CO2 udledningen inden 2030.

I 2050 skal vi være i mål med netto nul CO2 udledning og det kræver mod til, at ændre den eksisterende praksis, der har ført til den nuværende udvikling. Vi er simpelthen nød til at gøre op med gamle tankesæt og indføre markante ændringer.

Jeg vil pege på tre tiltag som jeg mener er helt afgørende

1. Al byudvikling skal være CO2 neutral.

2. Det beslutningsgrundlag vi politikere får fra forvaltningen, skal fortæller om der er klimamæssige konsekvenser.

3. Vi skal uddanne børn og unge til at være klimabevidste, så de får den viden og erfaring der gør, at de kan træffe de klimavenlige valg i resten af deres liv og give deres viden videre til os voksne.

Ballerup Kommune er altså endelig kommet med på klimavognen igen, efter mange års søvn, hvor klimatiltagene fra kommunalbestyrelsen har været små og få. Efter at jeg har kritiseret vores klimaindsats i tre år, er det umådelig tilfredsstillende at vi på tværs af hele Kommunalbestyrelsen nu er på vej, det vil jeg gerne rose alle partier for. Og jeg glæder mig til at fortsætte med at arbejde for klimaet.

1 kommentar om “Klimadagsordenen er kommet til Ballerup”

  1. Claus Kiær siger:

    Voksne skal også uddannes i på klimaforandringens vej. Klimaforandringerne er skabt af voksne, ikke af børn. Voksne sidder på magten politisk og økonomisk. Og det er voksne der kører bil og f.eks. ikke kender reglerne for tomgang. Der er masser af eksempler i Ballerup hvor CO2 slippes løs uden grund. Det gælder specielt ved McDonald’s, på diverse tankstationer, foran diverse skoler og institutioner, når taxaer holder parkeret, ved varelevering osv. osv. Dette kræver folkeoplysning. Og bolden ligger hos kommunen i forhold til løsningerne. Og med dette mener jeg både politisk, administrativt og hos de voksne Ballerup borgere.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *