Fronten skifter navn
Fronten-copy.jpg
Det sociale tilbud ’Fronten’ på Parkvej får nu nyt navn og skal fremover hedde Brydehuset på Parkvej. Foto: Privatfoto
Navneskift Tilbuddet til borgere med sociale eller psykiske udfordringer på Parkvej 10 i Ballerup får nyt navn. Fremover står der Brydehuset Parkvej på skiltet ved indgangen.

Navneskiftet sker for at skabe større sammenhængskraft mellem Brydehuset på Brydehusvej i Ballerup og Brydehuset på Parkvej. Det nye navn afspejler, at Brydehusets aktiviteter er fordelt på flere adresser.

Brydehuset Parkvej er indgangen for borgere, som ikke i forvejen er i kontakt med Ballerup Kommune. Brydehuset Parkvej hjælper med sociale og psykiske problemstillinger. Borgere kan få hurtigt hjælp og møde op uden forudgående aftale. Tilbuddet har eksisteret siden 2018 under navnet Fronten.

Brydehuset Parkvej tilbyder gruppebaserede og individuelle forløb, som sætter fokus på de ønsker og ambitioner, borgeren kommer med. Gruppeforløb giver en unik mulighed for at
udveksle erfaringer med andre i en lignende livssituation.

Brydehuset med adresse på Brydehusvej 12 hjælper fortsat mennesker med et alkohol- eller stofmisbrug og med støtte i hjemmet. Støtten i hjemmet er til borgere med betydeligt nedsatte fysiske eller psykiske evner eller særlige sociale problemer.

Brydehuset Parkvej er online flyttet ind på adressen brydehuset-parkvej.dk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *