Flot weekend til Ballerup-gymnaster
Gynnaster.png
Ballerups gymnaster fra venstre: Maria (SM bronze), Agnes (SM guld+DM sølv), Sara (SM guld+DM guld), Marie (SM 4. pl.+ DM 5. pl.). Foto: privatfoto
Gymnastik I weekenden blev der i Taastrup Idræts Center afholdt SM/JM samt DM i Rytmisk Sportsgymnastik for individuelle gymnaster, lige fra mikropiger til seniorer.

Ballerup GF deltog med tre piger i Minirækken (7-10 årige). Anna Kay Stryhn (7 år) og Victoria Winck-Flyvholm (9 år) fik en fin debut med hver deres rytmiske serie uden håndredskab. Marie Jørgensen (9 år) viste ligeledes en serie uden håndredskab samt en tøndebåndsserie.
19 gymnaster deltog ved DM og Ballerups minipiger placerede sig på hhv. 10., 5. og 8. pladsen, hvilket blev til en 9., 4. og 7. plads ved SM.

I rækken for Pre-junior (årgang 2008) stillede 12-årige Maria Grosser op med en ny tøndebåndsserie, en fri-serie samt en serie med bold og en med køller, som alle har nye elementer med. Maria blev nr. 5 ved DM og nr. 3 ved SM.

15-årige Sara Skjoldborg deltog i Junior 2. division, hvor hun med sin bold- og kølleserie overbeviste dommerne om, at det var hende, der skulle kåres som både Sjællands og Danmarks mester.

I Senior 2. division viste Agnes Tuxen (16 år) to veludførte serier med tøndebånd og køller. Velfortjent blev hun nr. 2 ved DM samt nr. 1 ved SM.

Marie Mejnholt-Jakobsen (16 år) deltog i Senior 1. division med tøndebånd, bold, køller og vimpel. Marie var veloplagt og fokuseret, så hun formåede at levere fire energifulde serier, som i mangekampen rakte til en 5. plads ved DM og en 4. plads ved SM. Yderligere kvalificerede Marie sig meget flot til alle fire disciplinfinaler, hvor hun med tøndebånd og vimpel blev nr. 4 og med bold og køller nr. 5

Efter en lang og meget varm konkurrenceweekend har gymnasterne nu brug for at trappe træningen ned, inden de i august fortsætter med at træne 3 gange ugentligt.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *