En ny omgang med Jonstruplejren
Jonstruplejren-4-6.jpg
Boligplanerne for Jonstruplejren skal nu ind i anden omgang høring. Denne gang med inddragelse af alle lokale interessenter. Foto: Arkivfoto.
Byggeri Sidst i juni starter høringen omkring byggeri i Jonstruplejren. Det er den nye plan for det omstridte boligbyggeri i det naturskønne område.

Planen om omdannelsen af Jonstruplejren fra lukket kaserneområde til et attraktivt boligområde skal i høring for anden gang.

Det oprindelige forslag til helhedsplanen for Jonstruplejrens udvikling blev forkastet af beboerne, da den lagde op til et stort antal boliger i området.. Planen var udarbejdet af Freja Ejendomme og Ballerup Kommune, men var ikke

tilstrækkeligt lokalt og politisk forankret, og mødte derfor stor modstand.
Processen starter nu på ny, og denne gang er der lagt op til at inddrage borgerne. Der er dannet foreningen ’Jonstruplejrens fremtid’, nogle borgere har udarbejdet idéoplæg, og grundejerne har udarbejdet et nyt idéoplæg med langt færre antal boliger, tæt-lavt byggeri samt villaer.

Møder og dialog

Sidst i juni vil der være et offentligt møde og en gåtur, såfremt det kan lade sig gøre.

Efter sommerferien starter den formelle forudgående høring. Der vil blive afholdt temamøder/workshops, hvor borgere og andre interessenter kan drøfte synspunkter på Freja Ejendommes oplæg og fremlægge idéer og forslag til den videre planlægning. Det giver mulighed for, at alle idéer og forslag kommer på bordet og drøftes.
Grønt Råd og Danmarks Naturfredsforeningsforening i Ballerup inviteres med til temamøderne. Derudover vil projektet blive drøftet på Grønt Råds møde.

Materialet fra mødet samles sammen og det fremlægges herefter på et offentligt møde, hvad der er kommet af bidrag til den videre planlægning. Herefter fremlægges planen for den videre proces.

Der vil under hele forhøringsperioden også være mulighed for at indsende idéer og forslag.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *