Basketmestre får ny træner
BMS-traener.jpg
Jesper Lundin bliver ny træner for danmarksmesterholdet i BMS Herlev/Wolfpack. Foto: privatfoto
Basketball De danske basketmestre fra BMS Herlevs kvindehold skal have ny træner.

Efter at have ført klubben til Danmarksmesterskabet har Morten Thomsen valgt at stoppe som træner, da han ikke mener der er timer nok i døgnet.

“Det er svært at stoppe, men et så spændende projekt skal have en fuldt kommittet person ved roret – og det kan jeg ikke lige nu,” siger Morten Thomsen.

Elitechef Claus Strøh siger:

“Jeg har fuld respekt for Mortens beslutning, selvom jeg gerne havde set Morten fortsætte den udvikling han stod for med vores damehold. Mortens erfaring og ro var lige hvad vi manglede i den foregående sæson, så vi kunne krydre vores fornemme talentudvikling med et danmarksmesterskab”.
Valget på den nye head coach er igen faldet på en træner fra BMS Herlevs egne rækker.

Ungdomssportschefen, ungdomstræner og tidligere herrespiller, Jesper Lundin har sagt ja til at træne klubbens damehold i næste sæson.

Jesper Lundin har over en lang årrække været med til at skabe talenter på pigesiden i BMS Herlev, både som ungdomsportschef og som træner.
Jesper Lundin om næste sæson og hans nye rolle:

“Jeg ser med stor glæde frem til den kommende sæson! Selvom vi har mistet nogle spillere, som tager på college i US, får vi et hold fuld af super talentfulde, dygtige, unge, erfarne og underholdende spillere. Jeg har stor tiltro til egne evner, og er overbevist om, at jeg vil få det maximale ud af hver enkelt spiller og holdet som en enhed! Det kommer til at blive underholdende og sjovt både at være spiller og tilskuer til vores kampe”.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *