25 nye p-pladser på vej til Ballerup bymidte
Parkering-2-1-scaled.jpg
Strækningen på Hold-an Vej fra Sct. Jacobsvej /Gl. Rådhusvej til Ballerup Rådhus skal nu omfatte 25 nye parkeringspladser. De skal indrettes på begge sider af de eksisterende buslommer. Foto: privatfoto
P-pladser Ballerup Kommune har gravet yderligere 25 p-pladser fra skuffen. De skal i de kommende uger etableres langs Hold-an Vej.

Der er akut mangel på parkeringspladser i Ballerup bymidte. Det har de fleste fundet ud af og nu har Ballerup Kommune fundet plads til at kunne etablere yderligere 25 af slagsen i området.

Helt konkret bliver der nu etableret 25 p-pladser langs Hold-an Vej -19 på strækningen fra krydset Sct. Jacobsvej til Ballerup Rådhus og seks pladser på modsatte side på hver sin side af buslommerne.

Dermed bliver de 25 pladser etableret på samme måde, som man i forvejen har etableret en række pladser langs Hold-an Vej fra Linde Alle til Sct. Jacobsvej.

Lette presset

”Der er et stort behov for p-pladser i bymidten og derfor kan vi nu glæde os over, at vi kan få etableret yderligere 25 pladser. Det blive gjort hurtigst muligt i perioden fra 26. juni til 3. juli. Så håber vi, at det kan lette lidt af presset,” siger formand for teknik- og miljøudvalget, Hella Tiedemann (A).

Udformningen vil altså blive den samme som ved de øvrige pladser på Hold-an Vej, hvor man indsnævrer kørebanen og indtager siden til p-pladserne. Forvaltningen har skønnet, at man, ganske som på resten af Hold-an Vej vil kunne gennemføre trafikken uden store gener.

Der vil desuden blive placeret plantekummer mod staudebede for at afgrænse p-pladserne og dermed vil udtrykket være det samme som på den anden parkeringsstrækning.

2 kommentarer om “25 nye p-pladser på vej til Ballerup bymidte”

  1. Ove Ginness siger:

    Det er nok kommet som en overraskelse, at byen pludselig mangler P-pladser – sådan virker det i hvert fald. De omtalte 25 nye pladser får byens handlende vist ikke megen gavn af – hvem vil parkere der og derefter traske et pænt stykke ned ad en dødssyg vej, for at komme til forretningerne? Næste P-udvidelse vil sikkert komme et pænt stykke ude på Skovvejen. . . . . 🙂

    Men forvaltningen SKØNNER, at det kommer til at gå fint – tidligere skøn derfra, har ikke haft megen kvalitet. Og omtalte forperson synes sikkert som sædvanlig, at hun har opfundet den dybe tallerken. Hvis endnu en indsnævring af Hold-An Vej igen ingen betydning får, så inddrag da hele vejen til P-pladser – så følger man logikken i hendes/forvaltningens valg helt til dørs. 🙂

  2. martin Jensen siger:

    Forvaltningen har fået solstik
    Det er decideret med liv og lemmer i fare at placere parkeringsplader
    på denne måde .
    Ud og indstigning er på eget ansvar .
    Jeg begriber ikke at man bruger penge på det .
    Det er direkte forkert at trafikken foregår uden gener .
    Efter at man har begyndt at indsnæver vejen i begge retninger
    er der opstået lange bilkøer i begge retninger .
    Blomster kasserne er noget at det mest håbløse man har bestemt .
    Vejen er nærmet umulig at feje og udsynet er stærkt begrænset .

Skriv et svar til martin Jensen Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *