Vi har behov for forskellighed
Debat Jeg har netop været på besøg hos Specialisterne og fået en masse vigtig viden om hvordan arbejdspladser kan inkludere mennesker, der lever et liv med en mental kapacitet der er anderledes end flertallets.

 Hos Specialisterne skaber de arbejdsmiljøer, der muliggør at mennesker med særlige talenter- og udfordringer kan frisætte deres potentiale for samfundet og for dem selv.

Jeg mødte Matias der er i et særligt tilrettelagt ungdomsforløb, og blev introduceret til oplevelsen af at lande det rigtige sted, “Det vigtigste er det sociale

“Jeg kan arbejde med det jeg går op i og derfor kan jeg blomstre i min egen faglige udvikling. Og blive klar til at gå videre”

Specialisterne formår at se og imødekomme mennesker som Matias og skabe de miljøer, der muliggør at talentet kan udvikles og bidrage til samfundets behov for kvalificeret arbejdskraft.

Jeg mener, at vi skal i gang med at finde ud af hvordan vi i Ballerup Kommune kan blive en mere rummelig arbejdsplads. Jeg mener vi kan og skal være den offentlige virksomhed, der kan fungere som katalysator til det bredere arbejdsmarked med større neurodiversitet.

Specialisterne har vist at det kan lade sig gøre og efter en formiddag i selskab med virksomhedens ledelse Carsten Lassen og Kenneth Engstrøm og STU studerende Matias, er jeg ikke i tvivl om, at vi som kommune kan bidrage til at skabe et rigere samfund hvor flere talentfulde mennesker kan bidrage på arbejdsmarkedet.

2 kommentarer om “Vi har behov for forskellighed”

  1. Poul E. Pedersen siger:

    Det spørgsmål der uvilkårlig melder sig er:

    Hvem er ” specialisterne “. ????

  2. Karsten Kriegel siger:

    @Poul:

    Det er en virksomhed, som har specialiseret sig i at få autister på arbejdsmarkedet. Der har været en serie i fjernsynet om dette emne.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *