P-pladser ved Rolighedsvej
Debat ”Stationsgården skal renoveres” kan man læse i denne uges avis.

Dejligt for beboerne, som kan få opdateret nogle gamle lejligheder.

Men straks melder tanken sig – parkering eller rettere mangel på samme.

Der er allerede mangel på P-pladser på Rolighedsvej, der lider under nedlæggelse af P-pladser i forhold til renovering af gågaden og byggeriet på/omkring stationen.

Vi der bor på/langs Rolighedsvej, har i forvejen problemer både i dag- og nattetimerne, med at finde plads til at parkere, blandt andet fordi mange af P-pladserne bliver brugt af “overnattende” firma varevogne.

Når der så skal findes plads til håndværkercontainere, og sikkert også deres biler, så kan jeg frygte at vi beboere får endnu større problemer med at få plads til vores biler.

Vi har en P kælder, ja – som er fuldt optaget.

Har man fra kommunens side det med i tankerne, for det kan ikke være meningen at vi omkringliggende beboere skal “bokse” med det problem de næste 4 år?

Og inden nogen synes, at vi skal cykle eller tage toget, så er der nogen der har bil på grund af handicap og nogen, der ikke kan benytte det offentlige på grund af skæve arbejdstider.

1 kommentar om “P-pladser ved Rolighedsvej”

  1. Ove Ginness siger:

    Vi beboere i Stationsgården kender dine problemer m.h.t parkering – vi har de selvsamme og samme sted 🙂 De er ikke blevet mindre efter at den store bebyggelse langs Rolighedsvej over for er blevet færdiggjort.

    Under dennes lange byggeperiode var den ene P-plads (af de tre over for jer) spærret af til håndværkercontainere i to etager til administration og mandskabsophold samt de tilhørende private- og fimabiler. Og sådan bliver det uden tvivl igen 🙂

    Af de tre P-pladser er kun den ene asfalteret og selvfølgelig den, der ligger længst væk fra udgangen til Linde Allé og gågaden. I regn-/snevejr bliver de to andre til mudderhuller.

    Så med den ”flotte” planlægning af alt det byggeri vi oplever i vores kommune, kan du sikkert forvente flere benspænd fremover. Bilerne kan du så imedens stille på Hold-An Vej, der sikkert helt må reserveres til parkering:-)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *