Baltoppen LIVE vågner igen
Baltoppen-dans.jpg
Det britiske DanceCirq-kompagni Motionshouse kommer forbi Ballerup den 11. til 13. november med den helt nye forestilling Nobody. Det er fjerde gang at kompagniet gæster Baltoppen LIVE. Foto: Chris Nash
Åbning Efter lang tids dvale kommer der igen gang i Baltoppen Live og en række arrangementer vil i de kommende måneder møde de kulturinteresserede

Der har været rigtig stille på det kulturelle område ganske som på mange andre, i de seneste års tid. Det gælder blandt andet Baltoppen Live, hvor det seneste år .har været præget af aflyste forestillinger og nedlukning.

 

Men nu er foråret kommet i mere end en forstand, for nu lukker kulturhuset igen op for en ny sæson, hvor håbet er, at man frem mod sommerferien kan byde på hele 11 arrangementer,

Baltoppen Live åbner officielt den 6, maj og den 11. maj kan publikum komme indenfor til det første forestilling i lang tid.

Det bliver med åbne scener, men med en række restriktioner.

”Vi skal nok håndtere coronapas og hvad der ellers måtte være af krav. Vi glæder os rigtig meget til at se vores publikum igen og vise en masse god kultur,” siger Ib Jensen, leder af Baltoppen Live.

Selvom der har været stille i en lang periode, så har personalet ikke kedet sig. Man har brugt tiden på en masse forberedelser og forbedringer.

Haft overarbejde

”Vi har haft overarbejde. Det lyder måske mærkeligt, men vi har faktisk arbejdet på højtryk, selvom vi har være lukket. Vi har booket aftaler, udviklet nye systemer, vi er en del af fremtidsplanerne for Baltorpplænen-området, hvor vi skal være en aktiv del af områdets aktiviteter og hvor der måske skal laves nogle ombygninger. Så vi har bestemt ikke kedet os” siger Ib Jensen, som glæder sig over, at de timelønnede medarbejdere, der har været tilknyttet Baltoppen Live, trods lukningen har holdt ved.
I det hele taget er der et stærkt program til publikum i den kommende tid.

”Vi har meget teater, folkmusik og jazz, stand-up og en del foredrag. Vi har fokus på en del lokale kunst7renk også, for vi vil gerne styrke det lokale kulturliv. Så har vi vores Rock for Hjemløse-arrangement i efteråret og vi kommer til at have nogle kulturelle samtale-arrangementer. Der skal være noget for enhver smag og vi skal udvikle os. Ballerup er en tilflytterkommune og der kommer nye folk til, så vi vil fortsætte med at udfordre det normale og vise, at kulturen er levende her,” siger Ib Jensen, der er tidligt ude.

I maj næste år holder Baltoppen Live nemlig en gælisk musikfestival og allerede den 28. april bliver biletterne sat til salg.

”Skotsk/irsk og gælisk musik har en stærk tradition og vi vil gerne være med til at hylde den tradition og derfor satser vi på den. Men der vil som sagt ske rigtig meget i Baltoppen Live i det kommende år,” pointerer Ib Jensen.
Man kan se mere på baltoppenlive.dk.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *