Ballerup skal være sikker at gå og cykle i
Debat Politiet har vurderet at alle skoleveje er sikre i Ballerup. Men det forudsætter at vi alle overholder færdselsloven.

For et par uger siden var jeg ude ved Skovvejen Skole sammen med Teknik og Miljøudvalget – en smuk solbeskinnet forårsdag. Desværre var den bilistadfærd der foregik i området ikke særlig smuk. Bilisterne fra Ballerup retningen respekterede gentagne gange ikke trafikloven – lige op til det Torontoanlæg, hvor børnene skal krydse vejen – på vej til skole. Valgte mange bilister, at overhale inden om i buslommen, en i min optik dybt amoralsk handling, der gentagne gange første til kaotiske situationer.

En morgen ved torontoanlægget ved Skovvejen var en overraskende ærgerlig oplevelse, der førte til, at jeg smuttede ud endnu to morgener – den ene på Jonstruvpvej der ligeledes er skolevej: her var oplevelsen desværre også at bilisterne gang på gang tilsidesatte færdselsloven.

Jeg anerkender at politiet siger, der ikke er usikre skoleveje. Efter at have set bilisternes adfærd, mener jeg nu der er behov for, at vi alle sammen bidrager til en trafikadfærd, der medvirker til, at skabe trygge skoleveje for de mange børn, der selv går eller cykler til skole. Samtidig er der også massivt behov for, at vi får lavet nogle fysiske løsninger så veje, cykelstier, vejkryds mm giver eleverne mulighed for at bruge en tryg skolevej. Den første fysiske forbedring sker ved Skovvejen skole og i de kommende år skal vi have taget fat på mange flere steder. Heldigvis behøver det ikke være dyrt for ved evalueringen af hastighedsindsatsen fremgår det tydeligt, at vi mange steder kan reducere hastighed klogt og effektivt med skiltning, regulering og kampagner og opnå den samme effekt som ved fysiske forhindringer. Bare meget billigere.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *