Ballerup Rådhus er næsten som det plejer
Ballerup-Raadhus-2-4.jpg
Dørene til Ballerup Rådhus åbner igen, så man næsten kan bruge det som man kunne før coronaen indtog verden. Der vil dog stadig være nogle få retningslinjer at overholde. Foto: Arkivfoto
Åbning Efter måneders nedlukning og begrænset adgang kan man fra den 6. maj atter bruge Ballerup Rådhus næsten som man plejer.

Man kan næsten ikke tro det.

Efter nedlukning i måneder og atter måneder begynder samfundet igen at åbne.

I de seneste uger har man set frisører, butikker og kulturinstitutioner
åbne mere eller mindre og nu er turen kommet til Ballerup Rådhus og dermed kan man bruge rådhuset og de tilhørende funktioner næsten som man plejer.

Jobcentret og Borgerservice har været i gang et stykke tid, men det har været med en række restriktioner som at man skulle vente udenfor og så blive kaldt ind, når man havde tur. Men det er slut nu.

Torsdag den 6. maj åbner dørene til rådhuset nemlig igen. Man skal fortsat bestille tid til for eksempel pas og kørekort, men skal ikke længere vente uden for rådhuset, men kan gå indenfor og vente.

Det samme gælder, hvis man har øvrige aftaler med Borgerservice, Jobcentret eller andre på rådhuset. Bestil tid på ballerup.dk eller på telefon 44 77 20 00.

Det er vigtigt først at komme til den aftalte tid, så der ikke samles for mange i venteområdet.

Coronapas er ikke nødvendigt, når man har en aftale på rådhuset, men man skal fortsat bære mundbind.

1 kommentar om “Ballerup Rådhus er næsten som det plejer”

  1. Ove Ginness siger:

    Håber ikke overskriften er alt for dækkende. . . . 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *