Tak for affaldsindsatsen
Debat Kære alle jer som samlede skrald i vores kommune i dag på store affaldsdag og tak til jer som gjorde det inden og jer som trofast gør det hele året.

Jeres indsats er uvurderlig og den gør så meget godt for os allesammen. Vi er helt sikkert mange flere i år og jeg er sikker på at vi har samlet mere end tidligere. Nu må vi se, når der bliver vejet og vurderet.

Det er rigtigt at vores kommune ikke ser ud som vi gerne vil have den skal se ud, men det vi nu har gjort sammen batter virkelig, jeg har været rundt i kommunen og det er dejligt at I har været så ihærdige i alle kroge.

Min drøm er nu at det holder rigtig længe.

Alligevel har jeg lagt et ønske til budgettet for 2022. Mit ønske er at vi får fordoblet indsatsen i forhold til indsamling af henkastet affald.

Uanset om teknik- og miljøudvalget får tilført pengene eller om vi selv må finde dem ved at omprioritere, så vil både jeg og socialdemokraterne have indsatsen fordoblet.

Det gavner ikke nogen af os at bo i en kommune med så meget henkastet affald.

Endnu en gang kæmpe tak og stor respekt.

En stor pose hilsner sendes med snapper.

3 kommentarer om “Tak for affaldsindsatsen”

  1. Claus Kiær siger:

    Kære Hella. Jeg bliver desværre nødt til at pointere, at der absolut intet glædeligt er over mængden af affald og at den evt. er større end tidligere år. Jeg har også været rundt søndag d. 18. og mandag d. 19. for at se de steder hvor jeg og vi i @NatureSays#Metoo ved hvor affaldet er ophobet. Vi har taget en stor del igen i år og efterlod områder med affald hvor vi kunne se at bl.a. Grønt Råd ville være til stede samt ved Hold An Vej og Magleparken/Hedegården og desværre må jeg konstatere, at der ligger rigtig meget ophobet affald. Hvilket jeg allerede i søndags gav dig detaljer om. Grunden til vores mængde skyldes alene at vi ved hvor affaldet er fordi vi foretager en research inden vi foretager en oprydning. Jeg håber fordoblingen af budgettet som minimum bliver gennemført samt at de folk I ansætter er mere effektive og resultatorienteret end den gruppe af frivillige jeg tilhører.

  2. Thomas Kruse siger:

    Firmaet der servicerer tennisbanerne bruger stadig Damgårdsparken som losseplads. Det flyder med brugt grus,gamle paller, metal og plastik. Tåbeligt signal, at sende til andre miljøsvin. Hver gang der har været fodboldtræning flyder Parkvej med dåser, flasker og fastfoodindpakning.

  3. Hella Tiedemann siger:

    Kære Claus og Thomas
    Tak for jeres kommentarer og orientering om henkastet affald. Jeg håber meget at det bliver bedre.
    Mit indlæg var såmænd bare en stille tak for indsatsen til de som frivilligt har samlet affald i vores kommune.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *