LSF tilbage på sporet
fodbold Efter et ærgerligt nederlag til Allerød onsdag, kom Greve på besøg lørdag hos LSF.

Selvom solen skinnede, var det koldt. En strid vind gjorde betingelserne for de to hold meget svære og det var ikke kønt, men så må man kæmpe.

Efter ni minutter sparkede hjemmeholdets Emil Kjærsgaard et hjørnespark og op kom Jacob Søberg i fjerde sals højde, men desværre reddede målmanden og tværribben forsøget.

Det efterfølgende hjørnespark sparkede Emil så direkte på stolpen og så tænkte mange: Er det stolpe ud?

Det var det ikke. Et flot opspil i venstre side gav Kristian Larsen en tur ned mod baglinien og med et klinisk indlæg fandt han fremadstormende Frederik Jørgensen der kunne heade det flotte indlæg i kassen. Der var der spillet 11. minutter.

Herefter overtog hjemmeholdet spillet. Genpresset virkede rigtigt godt og rent faktisk kom Greve ikke til noget som helst i hele kampen.

Alligevel skulle man frem til det 40. minut, før der igen skete noget. Et frispark udenfor feltet, som Emil Kjærsgaard sparkede direkte på mål og den blev rettet af og i kassen til 2-0.

Anden halvleg blev en rodet forestilling, men Smørum-drengene havde lært noget fra onsdagens kamp. Det var ikke meget kreativt spil der var i højsædet, så der skulle i stedet for kæmpes. For hvad gør det, at det hele ser smukt hvis man så taber?

Så der blev spillet kontrolleret fodbold og forsvaret var virkelig oppe på dupperne og tillod ikke Grevespillerne at få bare en chance.

Det var kun sporadiske angreb der blev sat op, men der var ikke rigtigt nogen af de to hold, man kunne sige fortjente et mål, så dermed blev det ved de 2-0. til LSF.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *