Livsfarlig køkultur
Debat Lige inden påske gik jeg for en gang skyld i et supermarked her i Ballerup. Det er ellers meget lang tid siden det er sket, for jeg skal passe på, da jeg er i risikogruppen.

Det var en rystende oplevelse. Til trods for at alle konstant bliver orienteret i aviser, tv osv. oplevede jeg en meget ringe køkultur. Der var ti til femten kunder i køen ved kassen, og stort set alle stod så tæt, som inden Corona-krisen.

Jeg måtte bede kunden bag mig, om at holde afstand. Han så undrende på mig, men trak sig dog lidt.

Kassemedarbejderen brugte den tid, som det nu tager at ekspedere, så uanset hvor tæt, eller ikke tæt vi stod i køen, så kom vi ikke hurtigere til kassen, så der er ingen logik i denne, ikke særlig intelligente opførsel.

Supermarkedet har sat et skilt op, hvor man beder kunderne om, ikke at lægge deres varer på båndet, før kunden foran har betalt for sine varer. Det var der stort set ingen der tog hensyn til.

Hvis min oplevelse viser den generelle opførsel i denne tid, så forstår jeg godt, at smitten breder sig.

Jeg håber dog, at alle har haft en god, og sygdomsfri påske.

1 kommentar om “Livsfarlig køkultur”

  1. Poul E. Pedersen siger:

    Utrolig uheldigt.

    Idet der i supermarkerne her i Ballerup hvor jeg handler, Ballerup Centeret , Hedegårdscentret er en udmærket kø-kultur hvor vi alle pænt holder os til de røde streger på gulvet.

    Så jeg tror Du bare har været uheldigt i Dit valg af Supermarked.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *