Cyklerne tilbage på stationen
Ballerup-Station-4.jpg
Man kan nu igen parkere sin cykel i et aflåst område, hvis man skal med toget fra eksempelvis Ballerup Station. Foto: Arkivfoto
Cykel og tog Fra onsdag den 14. april kan cyklen blive låst inde i en aflukket cykelparkering, inden de rejsende stiger på toget blandt det på stationerne i Måløv og Ballerup.

DSB tilbyder nemlig nu cyklisterne en løsning, der imødekommer mange faste togrejsendes ønske om at kunne parkere cyklen i et aflåst cykelskur, inden togturen.

For at få adgang til cykelparkeringen skal man være medlem af DSB Plus, der er gratis. Medlemskabet giver mulighed for at vælge, om adgangen til den aflåste cykelparkering skal ske med rejsekort eller med mobiltelefon, så dørene til aflukket kan låses op.

Det nye tilbud afløser en tidligere nøglekortsordning der var forældet. Nu er det lykkedes at finde en løsning, der kan indfri behovet.

”I DSB har vi gennem længere tid arbejdet på at finde en tidssvarende løsning, så vi kunne tilbyde vores kunder denne service. Det skulle være en løsning, der kan tilfredsstillede vores kunders behov for at kombinere nogle af de mest bæredygtige transportformer. Samtidig havde vi et krav om, at det skal muligt at hjælpe de kunder, der eventuelt kan få brug for hjælp til at komme ind til deres cykel,” siger Aske Wieth-Knudsen, underdirektør i DSB.

Den nye ordning kommer til at være gratis i opstartsperioden, mens ordningen bliver prøvet af og indtil den er rullet ud på flere stationer i landet. Det kommer til ske på de stationer, hvor der vurderes at være mange kunder og behov samt mulighed for at etablere ordningen.

”Vi vil naturligvis også løbende følge op på, hvordan kunderne tager imod den nye service, så vi kan rette til, hvis det er nødvendigt,” siger Aske Wieth-Knudsen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *