Wolfpack-damer strøg i finalen
Wolfpack-finale-kopi.jpg
Et godt spillende Wolfpack-damehold spillede sig i finalen om DM. Foto: privatfoto
Basketball Den tredje. og afgørende DM semifinale mod Åbyhøj blev vundet med 69-53 og dermed er Wolfpacks basketdamer i finalen.

Wolfpack-holdet kom bedst fra start i 1. halvleg, men Åbyhøj hang på i en pointfattig 1. halvleg.

Holdet førte med 28-17 med to minutter tilbage af halvlegen, da Åbyhøj lavede et sidste ”run”, der betød at føringen kun var 28-24 ved pausen.

I 2. halvleg kom Åbyhøj bedst fra start og kom hurtigt foran med 28-32.

Men Wolfpack fik lukket ned og kom tilbage og fik kontakt.

Føringen skiftede konstant i denne periode, men en flot slutspurt, hvor specielt Ellen Iversen, Caroline Glud og Luka Malinka steppede op, gjorde at Wolfpack førte med otte point inden 4. og sidste periode.

I 4. periode kom Åbyhøj aldrig rigtig tæt på, takket være super forsvar af specielt Emilie Hesseldal og Laura Ziegler.

Det hele endte med en sikker sejr til Wolfpack-damerne på 69-53 og de er dermed i DM finalen.
Hellen Iversen endte på 17 point og blev dermed holdets topscorer.

Damer skal nu spille DM finale mod de forsvarende mestre fra Hørsholm i en ”bedst ud af 5 serie”. Første kamp er på hjemmebane den 10.april.

Inden DM-finalerne starter skal Wolfpack-holdet også lige spille en pokalfinale mod BK Amager lørdag den 3. april i Forum Horsens. Kampen vises direkte på TV2 Sport kl. 14.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *