Vås om naturkapital
Debat Nogle gange skal man virkelig høre meget vås, der er pakket pænt ind i optimistiske sætninger. Og i sidste uges avis var der netop en af den slags.

Hella Hardø Tidemann, mener simpelthen, at Ballerup Kommune ligger lunt i svinger med vores natur. Vi er nummer 71 sammenlignet med landets øvrige kommuner, målt ud fra præcis de samme parametre. Det er efter min overbevisning ikke at ligge lunt i svinget – det er en bundplacering.

En af Hellas argumentationer er, at der er registreret ny natur. Til dette har jeg spurgt Rasmus Ejernæs der er forsker på Aarhus universitet, hvor han har ansvaret for Naturkapitalundersøgelsen, og hans svar er følgende:

“Ny-registreringer er først og fremmest tegn på et forbedret planlægningsgrundlag og ikke en forbedret natur. Det er positivt at naturen i kommunen er blevet kortlagt bedre, men det behøver ikke betyde at naturen har fået det bedre.

Man kan spørge om kommunen har:

1) Omlagt landbrugsjord til natur (skov, overdrev, eng, mose mv)

2) Genoprettet hydrologi

3) Iværksat helårsgræsning uden fodring

4) Udlagt urørt skov

Med andre ord, er der en grund til, at vi er rykket ned af indekset, vi har nemlig ikke gjort noget for, at skabe reelle forbedringer for naturen i Ballerup, af et omfang der gør en forskel.

Det er aldrig for sent at handle og da jeg blev valgt til kommunalbestyrelsen blev jeg imødekommet i konstitueringen på at få et naturkvalitetsudvalg og dermed lykkedes det at få naturen sat på dagsordenen politisk. Og på budget 2019 blev jeg imødekommet på, at få afsat penge til at lave en kortlægning af naturen i Ballerup, for en sådan fandtes ikke.

Og det er som følge af den kortlægning, at vi nu ved mere om, hvilken natur vi har.

Torsdag den 18. marts har jeg arrangeret et møde for alle i Ballerup på Facebook siden Fremtidens Ballerup – debat og politik på tværs. Hvor du er velkommen til at komme og høre Danmarks Naturfrednings Forening stille skarpt på Naturkapitalmålingen og naturen i Ballerup.

1 kommentar om “Vås om naturkapital”

  1. Ove Ginness siger:

    Nu er Danmarks Naturfredningsforening jo ikke et sandhedsforum (de har haft et par sager med manipulerede tal) – men snarere en lobbyforening for Enhedslistesynspunkter. Præsidenten (det hedder det gudhjælpemig) er Maria Reumert Gjerding, tidligere MF’er for Enhedslisten, som bruger foreningen som talerør for sine venstreorienterede hioldninger :-).
    Essensen i indlægget peger dog trods alt på nogle væsentlige og tåbelige udtalelser fra en udvalgsformand på området, som burde vække stof til eftertanke – der er jo snart kommunalvalg :-))

    P.S. – og så er alle jo trods alt ikke på Facebook. . . .

Skriv et svar til Ove Ginness Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *