To skoler lukkes ned i Ballerup
Grantofteskolen-02-copy-4.jpg
Baltorpskolen afdeling Grantoften lukkes midlertidigt ned til et stykke efter påske på grund af smittetryk. Foto: Arkivfoto
Lukning På grund af højt smittetryk lukkes Baltorpskolen afdeling Grantoften og afdeling Rugvænget samt tilhørende BFO'er og klub ned til efter påske.

Styrelsen for Patientsikkerhed har fra fredag morgen påbudt Ballerup Kommune at lukke to skoler med tilhørende BFO’er. Dertil lukkes fritidsklubben Klub Syds afdelinger også. Det sker, da der er konstateret udbredt samfundssmitte i den del af kommunen, hvor skoler og klub ligger. De forventes at åbne igen mandag den 12. april.

Hedegårdsskolen, Baltorpskolen afd. Grantoften og afd. Rugvænget, deres tilhørende BFO’er samt Klub Syds afdelinger bliver fra fredag den 26. marts kl. 08.00 lukket midlertidigt. Det har Styrelsen for Patientsikkerhed påbudt Ballerup Kommune.

Lukningen sker, da der er konstateret udbredt samfundssmitte i den del af kommunen, hvor de to skoler, BFO’er og Klub Syd ligger – altså i området Ballerup Syd og Vest. 

De to skoler, BFO’er og Klub Syd forventes at kunne åbne igen mandag den 12. april. 

Lukningen betyder, at alle elever fredag den 26. marts og ugen efter påske skal tilbage til fjernundervisning hjemmefra. 

Der bliver tilbudt nødundervisning og nødpasning til familier, hvor forældrene arbejder i samfundskritiske funktioner i det offentlige (fx inden for sundhed og beredskab) og for børn og unge der har særlige sociale, pædagogiske eller behandlingsmæssige behov.

Forældre og medarbejdere på de nævnte skoler er orienteret direkte.

Styrelsen for Patientsikkerhed opfordrer alle elever, medarbejdere og familier til at blive testet. 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *