Kvinde efterlyses fortsat
Haeveautimat.jpg
En lidt for langfingret kvinde efterlyses af politiet efter hun tog en anden persons penge fra en hæveautomat. Foto: Arkivfoto
Penge forsvandt Københavns Vestegns Politi efterlyser endnu engang identiteten på en kvinde, som tog 5.000 kroner i en hæveautomat ved Danske Bank i Centrumgaden onsdag den 24. februar klokken 12.09.

En ældre mand havde netop hævet pengene men glemte i første omgang at få dem med. Lige efter kom en kvinde, som tog pengene og gik med dem.

Hun var 55-70 år med gråt skulderlangt hår og briller med mørkt stel. Hun var iført en vinterjakke til under knæet, tørklæde med grå- og sortternet mønster, mørke bukser og mørke korte støvler. Hun bar en skråhængt dametaske med lyse og mørke tern og havde rød neglelak på.

”Vi hører gerne, hvis nogen kan hjælpe os med at finde hende. Hun må også meget gerne selv komme og forklare sig,” siger vicepolitiinspektør Claus Bardeleben.

Han tilføjer, at politiet har videooptagelser af kvinden og overvejer næste skridt i sagen, som behandles som ulovlig omgang med hittegods, hvilket straffeloven sidestiller med tyveri.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *