Bump på Ågerupvej
Debat Kære Mogens Jensen. Tak for dit læserbrev om hastighedskørsel på Ågerupvej.

Jeg deler til fulde din bekymring. Som du måske ved, så bor jeg selv på Hold an Vej og også vi er stærkt plaget af trafik og støj.

På Ågerupvej bor mange med udkørsel og forhave ud til vejen.

Det er lykkedes mig at få sat penge af i budgettet for i år til at gøre godt på Ågerupvej.

Vi vil ændre de bump som allerede er lavet. De nuværende bump har ikke den ønskede effekt, så derfor ændres de til noget der virker langt bedre.

Jeg håber at det giver jer mindre og langsommere trafik.

Jeg har i mange år arbejdet for at få ændret på krydset Vestbuen / Ågerupvej, hvor der jo ofte opstår farlige situationer.

Jeg kan fortælle dig, at inden længe vil der ikke længere være buskørsel på Ågerupvej og derfor vil
det irriterende højresving til Vestbuen blive overflødigt.

Vi har faktisk også sat penge af til at ændre krydset Vestbuen / Ågerupvej til et helt almindeligt 4-benet kryds. Jeg håber, at det glæder og gavner rigtig mange borgere.

2 kommentarer om “Bump på Ågerupvej”

  1. Thomas Kruse siger:

    Det nytter jo ikke, at Hella Tiedemann bliver ved med flytte rundt på trafikken samtidig med, at der grundet mere og mere byggeri, bliver stadig flere biler i kommunen. Alle velfungerende veje bliver ødelagt af fartbump og indsnævringer og der kan jo ikke etableres nye veje.

  2. Martin Jensen siger:

    Spild af borgernes penge at ændre vejbump for forgodtbefindende .
    Det ændre ikke en pind på trafikbelastningen .

    Hun forstår sig ikke på Trafik planlægning .
    Hun har i årevis forvisset mig om at der kommer grøn bølge på Ballerup Boulevard
    det var over 5 år siden . fup og fidus .
    Trafikken snegler sig afsted med alle de røde lys .
    Det kaldes synkron Rød Bølge i folke munde .

Skriv et svar til Martin Jensen Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *